fbpx Rundt franskbrød 🍞✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Rundt franskbrød

Franskbrød
Sidst ændret:
Torsdag den 28. februar, 2019 - 14:04
Beskrivelse

Brød fra Frankrig har en hel anden smag end dansk brød. "Hemmeligheden" er smør, masser af smør. Vi giver dig en opskrift på et lækkert rundt franskbrød - proppet med smør.

Sværhedsgrad
Udbytte
1 Brød
Forberedelsestid
1 time, 15 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
50 g Smør (Stuetemperatur )
12 g Sukker
5 g Tørgær (Eller 25 gram alm. Gær)
700 g Hvedemel
5 dl Vand (Lunkent vand)
1 spsk Olie
Vejledning

Franskbrød

Kom vand, sukker, salt og gær i en røreskål og rør det sammen til gæren er opløst.

Tilsæt melen lidt ad gangen og rør til dejen sammen. Hold 100 gram hvedemel tilbage.

Skær smøren i mindre stykker og rør den ud i dejen lidt ad gangen. Forsæt med at rør til smøren er rørt ind i dejen. Tilsæt nu de sidste 100 gram hvedemel og rør indtil dejen slipper siderne på skålen. 

Vend dejen ud på et meldrysset bord og ælt dejen igennem og form dejen til en kugle.

Franskbrød

Smør skålen med lidt olie og kom dejen op i skålen. Lad dejen hæve under en badehætte eller husholdningsfilm i 30 minutter.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord og ælt dejen let inden den formes til en kugle og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dejen efterhæve i 30 minutter under et viskestykke.

Franskbrød

Mens brødet hæver varmes ovnen op til 250 grader varmluft.

Skær et par snit i brødes overflade og drys brødet med rigeligt mel.

Franskbrød

Bag brødet i 10 minutter ved 250 grader varmluft.

Bag herefter brødet i 20 minutter ved 200 grader varmluft.

Tag brødet ud af ovnen og lad brødet køle af på en bagerist.

Franskbrød

Børst brødet rent for mel og server.

Franskbrød

Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Sociale medier