Rugbrød med surdej

Der er så mange fordele ved at bage sit eget rugbrød fyldt med kerner - det er duften, konsistensen og naturligvis en uovertruffen smag.
Her får du opskriften på et lækkert rugbrød lavet på surdej. Smag og aroma bliver ganske enkelt rigere i et surdejsbrød end i et gærbrød. Har du ikke en surdej, der står klar til brug, så finder du her en opskrift på nem surdej.
Du kan med fordel bage flere rugbrød af gangen og fryse dem ned - så har du altid lækkert brød lige ved hånden.
1. dag:
Opløs surdejen med vandet og derefter salt - gerne i røremaskine.
Tilføj hvedemel, rugmel og rugkerner og rør det godt sammen.
Dæk det til med et viskestykke ved stuetempereatur til dagen efter.
2. dag:
Tilføj hvidtøllen og lad det trænge godt ned i dejen. Derefter tilføjes honning, rugkerner, hørfrø og solsikkefrø.
Rør det godt sammen og tag 300 gram til side og put det i køleskabet til næste gang du bager. Det kan holde sig ca. 4 uger og skal ikke fodres.
Fordel resten af dejen i 2 lige store brødforme (med bagepapir så de ikke brænder på) og stil det til hævning i et par timer ved stuetemperatur. Sørg for igen at have et viskestykke over.
Derefter glat overfladen og put det i en kold ovn du tænder på 200 grader varmluft og giver det 1 time og 15 min.
Brødet tages ud og lægges på en rist til afkølning.
Når det er kølet af, fugtes 2 viskestykker som brødet pakkes ind i. Vi plejer at lade det stå natten over hvorefter de pakkes i poser og det ene brød ryger i fryseren.
Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:






Kommentarer
Din opskrift ser spændende…
Din opskrift ser spændende ud. Den vil jeg prøve, men det undre mig at der skal 775 g rugkerner i 2 rugbrød ???🤔
Som svar til Din opskrift ser spændende… af Trine
Synes du at det er meget…
Synes du at det er meget eller lidt?
Jeg er vild med dit rugbrød,…
Jeg er vild med dit rugbrød, og har også taget fra til næste bagning, men erstatter det så surdejen, eller skal der både surdej og de 300 g jeg tog fra i den nye dej?
Hilsen forvirrede Sanne
Som svar til Jeg er vild med dit rugbrød,… af Sanne Wassini
Re: Jeg er vild med dit rugbrød,…
Hej,
Du får lige et svar fra mig - laver den samme opskrift :-)
Tusind tak for at du er glad for brødet og læser med på siden.
Ja, de 300 gram af dejen du tager til side, erstatter surdejen næste gang.
Håber at det er fyldestgørende svar, hvis ikke - så bare spørg løs.
Mvh
Per