Rugbrødsstænger

Rugbrødsstænger
Beskrivelse

Brug dit tørre rugbrød til lækre, sprøde rugbrødsstænger i stedet for at smide det ud eller give det til fuglene.

Rugbrødsstængerne kan bruges til mange forskellige ting, og de er et langt sundere alternativ til chips. 

Du kan også lave croutoner og bruge dem som drys på supper og lignende. Se i noten, hvordan du gør.

Udbytte
1 Portion
Foreberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
4 skv Rugbrød (i skiver - gerne en rest, der er blevet tørt)
1 spsk Olivenolie
1 spsk Salt (gerne tangsalt)
Vejledning

Skær rugbrødet i tynde stave og kom dem i en frysepose.

Kom olie og salt i posen og ryst den, så salt og olie fordeles på alt brødet.

Fordel det på en bageplade med bagepapir og rist rugbrødet i ovnen ved 150 grader varmluft i 20-30 minutter.

Lad det ristede rugbrød køle helt af, inden det serveres eller gemmes i en lufttæt beholder.

Noter

Skær rugbrødet i tern og giv det lidt kortere tid i ovnen. Du har nu en portion sprøde og lækre rugbrødscroutoner, der kan anvendes som en snack eller som drys på supper og salater.

Sværhedsgrad
Sociale medier