Romesco sauce

Romesco sauce
Sidst ændret:
Mandag den 28. december, 2020 - 11:52
Beskrivelse

Mit bud på en dejlig og simpel sauce romesco.

Min udgave er simpel og relativ let at lave, da den passer sig selv i ovnen det meste af tiden.

Saucen er lavet til 2 personer, men du kan sagtens lave endnu større portioner og bruge den til mange forskellige ting: Det kan være en dip til noget sprødt, som en del af en tapas, som en pesto eller mayo på en sandwich, som en sauce til en grillaften eller til et lækkert stykke kød

Romesco sauce

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
45 minutter
Tid i alt
50 minutter
Ingredienser
100 g Tomater (jeg brugte cherry tomater)
1 fed Hvidløg (stort)
1⁄3 Chili (frisk)
1 tsk Olivenolie
1 tsk Citronsaft
70 g Mandler
2 spsk Olivenolie
Vejledning

Start med at tænde ovnen - gerne på 210 grader varmluft.

Del dine peberfrugter i 4 dele og fjern indmaden.

Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et ildfast fad.

Skindfladen skal vende opad.

Bag dem i 20 minutter.

Mens de bager kan tomaterne skæres i mindre stykker.

Tilsæt tomaterne, lidt olie og hvidløg og bag det hele 10-20 minutter mere i ovnen.

Skindet skal gerne blive sort.

Tørrist mandlerne på en pande - det tager 5-10 minutter.

Tag det hele ud af ovnen og brug en gaffel til at skrælle det sorte skind fra peberfrugterne.

Blend alt fra ovnen godt sammen. Brug en blender eller en stablender til det.

Tilsæt herefter mandlerne og blend godt igennem. I min verden gør det ikke noget, hvis der er lidt knas tilbage.

Tilsæt olie, citronsaft og lidt salt og peber og giv det hele en tur mere i blenderen.

Smag den til igen og tilsæt evt. mere salt, peber eller citronsaft.

Velbekomme.

Noter

Jeg har også lavet den hvor jeg kom blegselleri og gulerod i blandingen der kom i ovnen. Det fungerede super godt.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier