fbpx ✅Rødspætte stegt i rugmel med havtorn-remoulade og spicy agurkesalat | opskrifter | GastroFun.dk

Rødspætte stegt i rugmel med havtorn-remoulade og spicy agurkesalat

Rødspætte stegt i rugmel med havtorn-remoulade og spicy agurkesalat
Beskrivelse

Jeg vender altid mine rødspætter i rugmel eller en anden fuldkornsmel. Det er hurtige end klassisk panering med mel, æg og rasp, og så suger det ikke så meget fedtstof.

Steg altid i smør – margarine hører ikke hjemme i et godt køkken. Jeg laver helst min remoulade selv med pickles eller hakkede syltede agurker, asier eller lignende, som røres med karry og lidt drænet yoghurt. Det giver en langt mere mager, men samtidig friskere og lækrere remoulade.

I denne opskrift har jeg kommet lidt syltede havtorn i, men brug gerne, hvad du har i køleskabet af syltet grønt.

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
35 minutter
Tilberedelsestid
25 minutter
Tid i alt
1 time
Ingredienser
4 Rødspættefilet (Hele og flåede)
1⁄2 Agurk
1 1⁄2 dl Æbleeddike
1 1⁄2 dl Sukker
1⁄2 tsk Peberkorn (Hvide)
1⁄2 Chili (Rød)
1 1⁄2 dl Rugmel
250 g Pickles
1 tsk Karry
2 dl Yoghurt (Drænet)
  Smør (Til stegningen)
  Olie (Til stegningen)
800 g Kartofler (Asparges)
1 bdt Dild
1⁄2 Citron (I både)
  Peber (Fra kværn)
Vejledning

Skær agurken i tynde skiver, drys med lidt groft salt, og lad trække ca. ½ time.

Kog eddike, sukker, hel peber og hakket rød chili op, og hæld 1/3 del af lagen over havtornene.

Lad trække ca. 15 minutter.

Den resterende 2/3 af blandingen køles af i køleskab.

Vrid væden ud af agurkeskiverne, og hæld den kolde eddikelage over. Så beholdes den grønne farve.

Rens rødspætterne, og vend den i rugmel på begge sider.

Hak pickles groft, og rør med yoghurt, karry og de syltede havtorn.

Kog aspargeskartoflerne i saltet vand i ca. 20 minutter, og pil dem derefter.

Hak dilden groft, og vend med kartoflerne.

Steg rødspættefileterne gyldne et par minutter i ½ smør og ½ olie på en hed pande, og krydr med salt og peber.

Anret rødspætterne på en tallerken, og kom stegeskyen over.

Servér med dildkartofler, agurkesalat, havtorn-remoulade, citron og en skive groft rugbrød.

Source

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier