Roastbeef på 2 måder

Opskrift på 2 forskellige udgaver af den klassiske rugbrødsmad med smørrebrød.
Vi har opskriften fra bogen: "Smørrebrød", hvor forfatteren Trine Hahnemann skriver følgende om den:
"Dette smørrebrød er umådeligt populært, og jeg kan ikke forestille mig et smørrebrødsfad eller en smørrebrødsseddel uden. Mange smørrebrødsforretninger serverer roastbeef i en meget kunstfærdig stil med masser af topping. Jeg foretrækker det lidt mere enkelt, så de forskellige smage: Umami, sødt og krydret, træder helt frem."
Roastbeef med peberrodscreme og agurkesalat
Smør de fire skiver rugbrød.
Arrangér tre skiver roastbeef på hver, ikke fladt, men med lidt højde.
Læg 1 spsk. peberrodscreme på den ene side af kødet og 1 spsk. agurke-salat på den anden side.
Pynt med revet peberrod, og drys med salt og peber.
Roastbeef med remoulade, agurkesalat og stegte løg
Smør de fire skiver rugbrød.
Arrangér 3 skiver roastbeef på hver, ikke fladt, men med lidt højde.
Læg 1 spsk. remoulade på den ene side af kødet og 1 spsk. agurkesalat på den anden side.
Læg 1 spsk. ristede løg ovenpå, og drys med peber og salt.
Vi har opskriften fra: "Smørrebrød".



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.