fbpx 🍚✅Risotto med skinke og avocado🥑| opskrifter | GastroFun.dk

Risotto med skinke og avocado

Risotto med skinke og avocado
Sidst ændret:
Onsdag den 20. november, 2019 - 14:40
Beskrivelse

Klassiske italiensk risotto serveret med sprødstegt serranoskine og avocado.

Den lidt fede avocado og den salte, sprødstegte serranoskinke er et lækkert tilbehør til en blød og cremet risotto.  

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
250 g Arborioris (italienske risottoris)
1 Løg (finthakket)
2 fed Hvidløg (finthakkede)
2 dl Hvidvin
1 1⁄2 l fond (hønse- eller grøntsagsfond)
100 g Parmesan (friskrevet)
  Smør
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

I en gryde sauteres løg og hvidløg i en blanding af smør og olie. Steg, til løgene er klare og bløde, men ikke brune.

Tilsæt risene og lad dem stege med, til de begynder at suge fedtstoffet til sig. Tilsæt herefter hvidvin og lad det koge væk. 

Kom den kogende fond ved lidt ad gangen - lad det koge næsten væk, inden du tilsætter mere. Rør næsten uafbrudt i risottoen undervejs. 

Efter cirka 20 minutter er risene møre. De skal ikke være bløde som i en risengrød, men stadig have en lille smule bid. Risottoen må heller ikke være tør i det, snarere lidt flydende. 

Tag gryden af varmen og rør parmesan og ekstra smør i. Smag til med salt, peber og hvidvinseddike og server omgående. 

Server risottoen med sprødstegt serranoskinke og avocado.

Noter

Stop madspild: Risotto fra i går, en rest serrano- eller parmaskinke samt en avocado kan hurtigt blive til en lækker reste-frokost i bedste stop madspild-stil. 



Læs også
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier