fbpx 🌱Ramsløg pesto | opskrifter | GastroFun.dk

Ramsløg pesto

Ramsløg pesto
Sidst ændret:
Torsdag den 23. juli, 2020 - 09:28
Beskrivelse

Det her er mit bud på en pesto af ramsløg med masser af ost! Ramsløg er perfekt til pesto, og det er en genial måde at få ramsløgsæsonen til at vare lidt længere tid. Det kan bruges til alt lige fra pasta, sandwiches og til tapas.

Det er ikke forfærdeligt mange år siden, ramsløg nærmest blev betragtet som ukrudt, men det har heldigvis ændret sig. Så snart de kigger op fra skovbunden, så begynder folk at plukke af dem :-)

Ramsløg pesto

Forberedelsestid
5 minutter
Ingredienser
50 g Pinjekerner (du kan også prøve med cashew, hasselnød eller mandler)
180 g Olivenolie
1⁄2 Citron (saften herfra)
70 g Parmesan
  salt og peber (friskkværnet, tilsmagning)
Vejledning
  1. Start med at riste nødderne af på panden. Der skal ikke bruges fedtstof.

  2. Tag dem straks af varmen, så snart de begynder at tage farve.

  3. Hæld de ristede nødder over i en blender.

  4. Skyl ramsløgene og kom dem med over i blenderen sammen med olivenolie, citronsaft og parmesanost.

  5. Blend det hele godt sammen. Du bestemmer selv, hvor meget du vil blende den - det er en smagssag. Nogle foretrækker den lidt grov, mens andre foretrækker den helt fin. Jeg lavede min lidt grov.

  6. Smag til med friskkværnet salt og peber og tilsæt eventuelt lidt mere olie, hvis du synes, at din pesto skal være tyndere.

  7. Nu er din ramsløgspesto færdig og klar til servering! Opbevar den på køl i et glas med et tætsluttende låg.

Ramsløg pesto

 

Læs også
Ramsløgspesto
Opskrift
Fattigfeinschmecker
Ramsløgsalt
Opskrift
Anne Mette Autzen
Hvad skal man spise i marts?
Artikel
Redaktion
Hvad skal man spise i april?
Artikel
Redaktion
Løg er ikke bare løg
Artikel
Redaktion
Sociale medier