Protein gulerodskage

Det er virkelig typisk mig at springe over, hvor gærdet er lavest, i hvert fald når det kommer til madlavning! I hverdagene tilbereder jeg ALT i min mikroovn - selv mine grøntsager.
Havregrød er uden tvivl min store svaghed, og jeg kunne spise det døgnet rundt, hvis det ikke var fordi jeg går ret meget op i at variere min kost. Ha ha!
På det seneste har jeg fundet ud af, hvordan jeg tryller min havregrød om til kage! Det foregår selvfølgelig stadig i min elskede mikroovn.
Jeg laver forskellige slags, men dette er én af mine favoritter: Gulerodskage. Den er både gluten- og sukkerfri, og så er den fyldt med protein.
Hvis du vil spise kage til morgenmad, så bliver den her din bedste ven.
Protein gulerodskage opskrift
-
Rør alle ingredienser - bortset fra vand - sammen i en skål, der kan gå i mikroen. Jeg bruger en plastikskål på cirka 12 centimeter i diameter. Jeg bruger proteinpulver med smag af saltkaramel, og derfor behøver jeg hverken at tilsætte salt eller sødemiddel.
-
Tilsæt vand under omrøring. Jeg tænder altid for vandhanen og lader det løbe med en tynd stråle, så jeg bare kan holder skålen under, imens jeg rører kraftigt rundt i det. Konsistensen skal være lidt lind, men stadig "grødagtig".
-
Lad det stå og trække i et par minutter. Det får lige havregrynene til at bløde lidt op.
-
Rør kraftigt rundt i det, og tilsæt eventuelt mere vand - det plejer at være tykkere efter at have stået lidt.
-
Sæt skålen i mikroen og giv den 4 - 5 minutter på cirka 750 Watt. Jeg kigger gerne til den efter knap 4 minutter og tager den ud, når den ud når jeg kan se, at grøden / dejen er lige ved at være klar til at slippe bunden af skålen.
-
Tag skålen ud og lad den eventuelt stå og trække færdigt under et låg.
-
Vend forsigtigt kagen ud af skålen. Jeg trykker lidt på plastikskålen og banker den lidt i bunden og så videre.
-
Lad kagen køle af på en rist.
Det allerlækreste er faktisk at tilføje lidt hakkede mandler og rosiner til grøden, inden den kommer i mikroen. Jeg laver også ofte en "frosting" af aquafaba med sødemiddel og kommer ovenpå.