fbpx 🥔Pommes duchesse | opskrifter | GastroFun.dk

Pommes duchesse

Pommes duchesse
Beskrivelse

Denne dejlige bagt kartoffelmos med æggeblommer er nem at lave og ser utrolig flot ud på tallerkenen.

Kartoffelmosen røres med æggeblommer og kommes i en sprøjtepose.

De smager dejligt og kan sprøjtes ud i alle mulige slags mønstre, så du både kan imponere dine gæster eller gøre dem sjove for de mindste.

Udbytte
4 Portioner
Foreberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
50 minutter
Ingredienser
1 kg Kartofler
1 tsk Salt
120 g Smør
  Krydderier (Evt. salt, peber og timian)
Vejledning

Skræl kartoflerne og skær dem i ensartede mindre stykker/tern. Bare cirka 3x 3 cm.

Kog dem i vand med salt til de er møre. Det tager cirka 18-23 minutter.

Mos kartoflerne groft med en kartoffelmoser eller gaffel.

Skær smørret i mindre stykker og kom det ned til kartoflerne og rør godt rundt.

Gentag processen med æggeblommerne og når du har en ensartet masse - så smag den til. Den skal evt. have lidt salt eller peber fra kværn og den kan sagtens få tilsat lidt timian hvis du ønsker det.

Kom din kartoffelmos i en sprøjtepose med et stjernetyl.

Sprøjt kartoffelmassen ud af sprøjteposen på en bagepapirsbeklædt bageplade.

Lav de mønstre du selv ønsker og her kan du være meget kreativ.

Kom bagepladen i ovnen og bag dem ved 200 grader varmluft i 10-15 minutter. Kartoffelmosen er tilberedt, så det handler udelukkende om at få lidt farve på dem. Derfor kan du også lave kartoffelmosmassen i god tid og opbevare den på køl indtil de skal tilberedes.

Så skal du blot give dem lidt længere tid i ovnen.

Velbekomme.

Pommes duchesse

 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Bagt kartoffelmos
Opskrift
Anette
Alt du skal vide om kartoflen
Artikel
Redaktion