fbpx Pappa al pomodoro 🍜 | opskrifter | GastroFun.dk

Pappa al pomodoro

Pappa al pomodoro
Sidst ændret:
Onsdag den 27. februar, 2019 - 10:34
Beskrivelse

Denne klassiske og meget simple tomat/brødsuppe smager fantastisk og kan bruges som en mellemret i serie af italienske retter, forret, frokost eller nem hverdagsaftensmad. Der er få ingredienser og masser af smag i retten.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
25 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
500 g Tomater (Gå efter gode kvalitetstomater, da de er den vigtigste smagsgiver til retten)
2 ds Tomater (Brug flåede cherrytomater eller passata som alternativ)
4 fed Hvidløg
1 tsk Chilipulver (Eller 1/3 hakket rød chili)
1 1⁄2 dl Hvidvin
1 1⁄2 dl Bouillon (Grønsags)
300 g Brød (Lyst brød. Gerne italiensk brød/flutes)
  Krydderier (Salt, sukker, peber, citronsagt og balsamicoeddike)
1⁄2 bdt Basilkum (Frisk og hakket)
50 g Parmesan
  Olivenolie (God kvalitet)
Vejledning

Brun hvidløg og chili (pulver) af i rigeligt olivenolie i en tykbundet gryde til det tager en smule farve ved middelhøj varme.

Skær toppene fra i tomaterne og skær dem i store tern. Tilsæt dem til gryden, så de også får en smule farve hvorefter de flåede tomater og hvidvinen tilsættes.

Skru ned for varmen og lad det simre med låg på i 15-20 minutter.

Brug en stavblender til at purere/blende retten og smag den til med citronsaft, sukker, salt, peber og balsamicoeddike.

Skru op for blusset og varm det hele godt igennem.

Skær i mellemtiden brødet og den friske basilikum i mindre stykker.

Tilsæt brødet til saucen og rør godt rundt. 

Herefter skal grønsagsboullionen tilsættes og lad det koge et par minutter.

Smag igen til med salt, peber og citronsaft.

Drys det hakkede basilikum, revet parmesan og lidt olivenolie henover retten og server straks.

Pappa al pomodoro

Source

Efter at have set et afsnit af Spise med Price i Italien blev jeg inspireret til at lave denne ret.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier