fbpx ✅Paneret selleribøf | opskrifter | GastroFun.dk

Paneret selleribøf

Paneret selleribøf
Beskrivelse

Dejlig opskrift på en vegetarret bestående af selleribøffer, remouladesalat & pastinakfritter.

Vi har opskriften fra bogen: "Vegetar", hvor forfatteren Ditte Ingemann skriver følgende om opskriften:

"Min søster var i rigtig mange år vegetar, og i den forbindelse blev denne opskrift udviklet som en erstatning for fiskefilet. Det lyder måske underligt med et stykke paneret, stegt selleri, men sellerien får en mild og sødlig smag, og du føler næsten, du spiser et stykke fisk."

Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (FRITTER)
500 g Pastinak
2 spsk Olivenolie
1 tsk Paprika
  Opskriftsgruppe (BØFFER)
1 Æg
1⁄2 dl Sesamfrø
1⁄2 dl Boghvede (hel)
  Kokosolie (eller smør - til stegningen)
  Opskriftsgruppe (REMOULADE)
1⁄2 fennikel
1⁄4 Blomkål
1 spsk Kokossukker
1 tsk Karry
  Gurkemeje (1/2-1 tsk. stødt)
8 spsk Mayonnaise (god)
2 spsk Karse
Vejledning

Fritter

Skræl pastinakkerne og skær dem i lange, tynde fritter.

Vend dem med olie og krydderier og spred dem ud på en bageplade med bagepapir.

Bag dem i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 20-30 minutter – vend dem undervejs og sørg for, de bliver sprøde og gyldne, inden de tages ud af ovnen.

 

Selleribøffer

Rens og skræl sellerihovedet.

Skær det i 4 store skiver med en tykkelse på ca. 1 cm.

Kog skiverne i letsaltet vand i ca. 3-4 minutter, så de bliver en anelse møre.

Slå ægget ud i en skål og pisk det sammen.

Kom sesamfrø og boghvede i en minihakker og blend det sammen til en fin mel.

Hæld det i en skål sammen med salt og peber.

Vend selleriskiverne i æg og dernæst i melblandingen.

Steg skiverne i olie på en varm pande, til de er sprøde og gyldne, ca. 4-5 minutter på begge sider.

 

Remoulade

Skær fennikel, blomkål og gulerod i små tern.

Giv grøntsagerne et opkog i en gryde med 5 dl vand, eddike og sukker.

Så snart de er møre, hældes de i en sigte og køles af.

Hak de syltede agurker fint og bland dem med karry, gurkemeje og mayonnaise.

Rør til sidst de kogte grøntsager i og smag til med salt og peber og pynt med karse.

Server selleribøfferne sammen med remouladesalaten og pastinakfritter.

Source

Vi har opskriften fra bogen: "Vegetar", udgivet af Politikens Forlag.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Nemme veje til grønnere mad
Artikel
Redaktion
Hjemmelavet fastfood
Artikel
Redaktion
Selleribøffer
Opskrift
fadlsforlag
Sund hverdagsmad
Artikel
Redaktion