fbpx Panerede koteletter 🍴 | opskrifter | GastroFun.dk

Panerede koteletter

Panerede koteletter
Underrubrik
Serveret med flødekartofler og ærter
Sidst ændret:
Torsdag den 24. januar, 2019 - 13:20
Beskrivelse

Panerede svinekoteletter med flødekartofler og dampede grønne ærter er mormormad, når det er bedst!

Flere og flere tænker i dag over, hvad de spiser. Maden skal ikke længere blot mætte og give os næring, men også opfylde en lang række andre krav. Mad er blevet til medicin, og det har både fordele og ulemper.

Somme tider glemmer vi helt, at mad også er kærlighed til os selv og hinanden, noget, der giver livet kvalitet og gør det værd at leve. For selvfølgelig vil vi alle gerne leve et langt og godt liv, men hvad sjov er der ved det, hvis vi samtidig forsager alt det, vi egentlig er vilde med.

En gang i mellem skal der være plads til at svælge i de fede og søde sager, og når blot det ikke sker for tit, sker der såmænd heller ikke noget ved det. 

Denne opskrift på panerede svinekoteletter og flødekartofler er på samme tid blød og sprød - og smager bare fantastisk. Rig på fedt - men også på smag!

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Personer
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
40 minutter
Tid i alt
1 time
Ingredienser
1 Æg
  Rasp (til panering)
  Krydderier (salt og peber)
  Smør (til stegning)
1 kg Kartofler
2 Løg
3 fed Hvidløg
  Muskatnød (revet)
2 1⁄2 dl Piskefløde
2 1⁄2 dl Sødmælk (kan erstattes af piske- eller kaffefløde)
  Krydderier (salt og peber)
400 g Ærter (gerne fra frost)
Vejledning

Flødekartofler:

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.

Pil løgene og skær dem i meget tynde skiver.

Læg kartofler og løg lagvis med knust hvidløg, revet muskat samt salt og peber i et ildfast fad. 

Hæld mælk og fløde over kartoflerne i fadet.

Bag flødekartoflerne ved 180 grader varmluft i cirka 40 minutter, til kartoflerne er møre. Stik i dem med en kniv eller en kødnål. Er der ingen modstand, når den trækkes op, er kartoflerne færdige.  

 

Panerede svinekoteletter:

Pisk ægget let sammen med en gaffel i en dyb tallerken.

Hæld rasp, krydret med salt og peber, ud på en stor, flad tallerken.

Vend svinekoteletterne først i æg og derefter i rasp.

Steg koteletterne på begge sider på en pande i rigeligt smør, til de er gyldne og akkurat gennemstegte.

 

Servering:

Server de panerede svinekoteletter sammen med flødekartoflerne samt ærter, der er kogt i 1 minut. 

Panerede koteletter

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier