ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Pad Thai

LENE THOMSEN | 17. september 2019
- en thailænders autentiske opskrift!

Pad Thai

Hvis du vil servere noget, der VIRKELIG smager af Thailand, så kan svaret næsten kun være Pad Thai!

Pad Thai er én af de helt store klassikere i det thailandske køkken – det er lige før, det er den største. I hvert fald var retten at finde på CNNs top 5 over verdens lækreste mad i 2011.

Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke kan lide Pad Thai. Og det er forståeligt nok!

Dette er opskriften, som min egen, thailandske mor har lært mig den, og den smager autentisk af det fjerne, eksotiske Sydøstasien.

Jeg lavede den til frokost forleden, hvor jeg havde lidt forskellige ting i køleskabet, som skulle bruges 🙂

Hvad er Pad Thai?

Pad Thai er en klassiker i det thailandske køkken, så den er med al sandsynlighed at finde på langt de fleste thailandske restauranter.

Pad” betyder “stegt”, og en ægte Pad Thai består hovedsageligt af lynstegte risnudler, store tigerrejer, bønnespirer og ristede, knuste peanuts på toppen. Ej at forglemme saucen! Det er nemlig den, der gør Pad Thai så fantastisk.

Saucen i Pad Thai er lavet på fiskesauce, mørk soya og palmesukker, og en væsentlig del af saucen i en traditionel Pad Thai kommer desuden fra tamarindsaft.

Tamarind er en lille, meget syrlig og bønnelignende frugt, der indeholder små sorte frø omgivet af en klistret masse, der minder om frugtkødet i en daddel.

Du kan også støde på tamarind-frugten i “slikposer” i det asiatiske supermarked: Her er frugten tørret, og derfor helt mørk, og så er den vendt i sukker. Det er faktisk én af mine favorit thai-snacks.

Hvordan smager Pad Thai?

Pad Thai er utroligt harmonisk i smagen, og så er den – i modsætning til mange andre thailandske retter – ikke stærk.

Retten er både sød (fra palmesukkeret), syrlig (fra tamarindsaften) og lidt salt og “nøddeagtig” fra soyaen, fiskesaucen og de knuste peanuts.

Sammen med de glatte, møre nudler og store saftige tigerrejer, er det en sand fornøjelse at spise!

Palmesukker sælges typisk i form af runde, sammenpressede klumper, og de har en dejlig mild, rund og lidt karamellignende smag. Du kan godt vælge at bruge rørsukker, hvis du ikke kan skaffe palmesukker. Det er dog at finde i de fleste asiatiske supermarkeder.

Baggrundshistorien

Pad Thai stammer angiveligt fra perioden under Anden Verdenskrig. På grund af krig og oversvømmelse, slog den thailandske risdyrkning fejl, og ris blev en udpræget mangelvare, hvorfor udbuddet ikke længere matchede forespørgselen.

Regeringen søsatte derfor en større promovering af nudler.

En anden forklaring går på, at det var den thailandske premierminister i 1930’erne, der opfandt Pad Thai for at styrke thailændernes patriotisme og nationalisme.


Antal: 2 personer

Pad Thai

- en thailænders autentiske opskrift!
4 fra 1 stemme
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Lene Thomsen
Ret: Hovedret
Køkken: Asiatisk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 300 gram Tiger rejer
  • 50 gram nudler risnudler
  • 1 håndfuld Bønnespirer
  • 2 stk. Æg
  • 0.5 deciliter Peanuts
  • 1 fed Hvidløg
  • 0.25 stk. Rødløg
  • 0.5 stk. Lime
  • 1.5 spsk. Olie smagsneutral
  • 0.5 deciliter Vand
  • 30 gram Fiskesauce
  • 45 gram Tamarind saft
  • 30 gram Eddike
  • 30 gram Palmesukker svarende til 1 klump. Udskift evt. med 2 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. Soya jeg brugte bare Kikkoman soya

Sådan gør du

  • Læg tigerrejerne til optøning i en skål fyldt med vand.
  • Fyld en anden skål med lunkent vand og læg risnudlerne i blød heri.
  • I mellemtiden går du videre til næste punkt.
  • Skyl bønnespirerne.
  • Hak løg og hvidløg.
  • Skær limefrugten ud i kvarte.
  • Mål olien af.
  • Mål vandet af.
  • Knus peanutsene groft i en morter eller minihakker.
  • Knus palmesukkeret.
  • Rør fiskesauce, tamarindsaft, eddike og det knuste palmesukker sammen i en gryde.
  • Sæt gryden på komfuret og lad det koge sammen under omrøring.
  • Rens og ordn tigerrejerne, når de er optøede.
  • Husk at fjerne den sorte tarm.
  • Sæt din wokpande på komfuret og tænd på fuldt blus. Hvis du ikke har en wok, kan du bruge en stor pande i stedet. Det er blot vigtigt, at den har slip-let belægning.
  • Hæld olien på den brandvarme pande.
  • Kom de hakkede hvidløg og rødløg i den varme olie.
  • Lad det blive gyldent.
  • Kom nu tigerrejerne på panden. Rejer bliver seje og gummiagtige, hvis de tilberedes for længe. Jeg tilbereder dem hellere til den rå side - så er de stadig fantastisk bløde og møre at bide i!
  • Tilføj risnudlerne og lad dem stege med. Risnudler klumper meget nemt sammen under tilberedningen, og her bruger du vandet, du har målt af på forhånd, til at løbende at hælde en anelse på nudlerne samtidig med at du bruger en palet til at skille nudlerne ad.
  • Skub hele herligheden godt ud til den ene side af panden.
  • Slå æggene ud på den tomme side af panden.
  • Rør rundt i æggene, mens de tilbereder. Der skal gå hul på æggeblommerne, men æggeblommer og -hvider behøver ikke at blive rørt sammen til en helt ensartet masse: Man må gerne kunne se små gule og hvide stykker af æg 🙂
  • Tilsæt Pad Thai saucen og rør det hele sammen.
  • Tilføj til sidst bønnespirerne og sluk for blusset.
  • Velbekomme 🙂

Noter

Hvis du vil "snyde" lidt, så køb en færdig Pad Thai sauce i supermarkedet.

Om forfatteren


Lene deler opskrifter på alt lige fra thaimad til havregrød. Hun er i særdeleshed glad for næringsrig mad, der stadig smager syndigt!