fbpx 🍫🍰Nutellakage | opskrifter | GastroFun.dk

Nutellakage

Nutellakage
Beskrivelse

Nutella er ikke bare lækkert som pålæg, det er også yderst oplagt at bruge i kager og desserter.

Her får du opskriften på en dessert og kage, der smager intenst, blødt og sprødt på én gang. Server den som dessert med et en lækker kugle vaniljeis og nogle friske bær til eller som et stykke kage med en kop kaffe, præcis som den er. 

Derudover så er nutellakagen god at fryse, da den næsten er så god som nybagt, når den tøer op. På den måde har du altid noget at byde din gæster på, når de kommer forbi til en kop kaffe. 

Udbytte
8 Portioner
Foreberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
35 minutter
Tid i alt
1 time, 5 minutter
Ingredienser
100 g Smør
50 g Sukker
80 g Hvedemel
1 knsp Flagesalt
3 Æg
200 g Sukker
150 g Nutella
60 g Hvedemel
Vejledning

Bland sukker, mel og salt i en skål og kom smørret i.

Smuldr smørret i og tryk dejen sammen - tilsæt evt. 1/2 spsk vand, hvis dejen er svær at samle.

For en en lille bradepande med bagepapir og tryk dejen ud heri. Den skal være 0,5 cm i tykkelse. Prik bunden med en gaffel.

Bag bunden ved 180 grader i ca. 15 minutter, til den er lidt gylden i kanterne.

Pisk æg og sukker sammen til en tyk, hvid og skummende masse. Tilsæt nutella og mel og pisk det i.

Fordel massen på den forbagte bund. Kom kagen tilbage i ovnen og bag den videre i ca. 25 minutter.

Når overfladen er "puffet" op og kun lige bagt, tages kagen ud. Den må endelig ikke få for meget.

Køl kagen helt af, inden den skæres i passende stykker.

Noter

TIP: Kagen kan fryses

Source

Opskriften er inspireret af denne

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Verdens bedste brownie
Opskrift
Anette
Fransk chokoladetærte
Opskrift
Anette
Alt om chokolade
Artikel
Redaktion