Mac & Cheese

Mac & Cheese
Sidst ændret:
Onsdag den 16. oktober, 2019 - 11:32
Beskrivelse

Jeg kalder denne ret for en "Mac & Cheese Wannabe"!

En ægte Mac & Cheese indeholder jo kun makaroni, ost, mælk, mel og smør.

Mac & Cheese

Min udgave er derfor en slags videreudvikling af den klassiske Macaroni & Cheese, fordi jeg blandt andet putter bacon, kylling og bambusskud i den. Nam!

Det giver lidt mere fylde og mæthed til en ellers meget simpel ret :-)

Det er en lækker, nem og lynhurtig hverdagsret, som du kan have klar på mindre end 30 minutter!

 

Mac & Cheese opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
200 g Suppehorn (eller lignende)
200 g Bacon (i tern)
1 spsk Smør
2 fed Hvidløg
2 Løg
300 g Kylling (i fileter)
140 g Bambus (skud)
250 g Flødeost (pikant eller hvidløgssmag)
250 g Cremefine (eller anden madlavningsfløde)
  Salt og peber (fra kværn)
Vejledning
  1. De 2 fede hvidløg hakkes fint.
  2. Skær de 2 løg i halve ringe.
  3. Skær kyllingen i tern.
  4. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
  5. Hæld vandet fra pastaen og lad den dryppe af i en sigte. 
  6. Steg baconternene.
  7. Tag panden af varmen, når baconen er færdig, og sæt det til side.
  8. Smelt smørret i en gryde, der er stor nok til at rumme pastaen. Jeg brugte en wokpande med høj kant. 
  9. Tilsæt fint hakket hvidløg samt løgene skåret i halve ringe. Lad det stege, indtil det har fået en dejlig gylden farve. 
  10. Tilsæt bacon.
  11. Tilsæt kyllingen skåret i tern. 
  12. Tilsæt bambusskud og lad retten stå ved svag varme i 5 minutter.
  13. Tilsæt flødeost og bland godt. 
  14. Tilsæt cremefine eller madlavningsfløde. Rør godt og lad retten stå og simre i et par minutter. 
  15. Kom den kogte pasta i og vend det hele godt sammen.
  16. Smag til med salt og peber.
  17. Server straks - velbekomme.
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier