Lynstegt tun

Lynstegt tun
Beskrivelse

Rød tun. Vi giver dig en opskrift på en lækker lynstegt rød tunbøf, marineret i olie og citron. Det hele tager under 10 minutter.

Udbytte
3 Portioner
Foreberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
4 minutter
Tid i alt
9 minutter
Ingredienser
350 g Rød tun
1 spsk Citronsaft
2 spsk Olie
  Krydderier (Salt og peber)
Vejledning

Jeg synes at den bedste måde at tilberede rød tun på er lynstegt, så den er rå/rød i midten. Hvis den bliver overtilberedt (gennemstegt), så er den i min bog uspiselig.

Det er vigtigt at man derfor ikke bruger et tyndt stykke tun. Få hellere din fiskemand til at skære et tykt stykke på 3-5 cm.

Tunbøf

Tunbøf

Den her opskrift tager under 10 minutter at lave, men det er en god ide at tage fisken ud af køleskabet i god tid, så kødet når at have en lidt højere temperatur inden tilberedningen. Det mindsker muligheden for at kødet "koges" på panden.

Start med at varme en tykbundet pande op imellemtiden pensles fisken i en blanding af citronsaft/olie/salt/peber.

Kom lidt olie på panden og steg din tun i 1 minut.

Vend den og giv den 1 minut mere på den anden side.

Sæt bøffen på højkant og giv den 20 sekunder på hver side, så det er stegeskorpe hele vejen rundt.

Tun bøf

Skær bøffen i tynde skiver og server straks.

Tunbøf

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier