fbpx 🍋Limetærte | opskrifter | GastroFun.dk

Limetærte

Limetærte
Sidst ændret:
Fredag den 10. januar, 2020 - 21:27
Beskrivelse

Limetærte, eller key lime pie, er en simpel men virkelig lækker, amerikansk tærte. Den stammer fra Florida, rettere sagt Key West - deraf navnet - og det er en sindssygt populær tærte, der efterhånden findes i mange variationer!

Limetærte

Jeg er jo helt vild med stort set alt amerikansk, især amerikanernes burgere og desserter. Den helt simple, klassiske udgave af key lime pie er egentlig helt perfekt, lige som den er, men jeg besluttede mig alligevel for at give mit personlige bud på, hvordan den også kan laves. Og nøj, det blev godt.

Limetærte

Den klassiske limetærte er helt traditionelt set en ubagt kage, men på grund af amerikanernes øgede fokus på salmonellaforgiftning, er det vist blevet ret almindeligt at bage den. Normalt vil man også kun bruge æggeblommer, men jeg synes, at to hele æg giver den samme cremede fylde uden, at det går det mindste udover smagsoplevelsen.

Jeg har brugt grahamskiks til min opskrift, men du kan bruge lige den type kiks, du har lyst til.

 

Limetærte opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
6 personer
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Hviletid
4 timer
Tid i alt
4 timer, 50 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Kiksebund)
3 dl Kiks (knust - jeg brugte grahamskiks)
4 spsk Smør (smeltet)
2⁄3 dl Rørsukker
  Opskriftsgruppe (Cremet limefyld)
2 Æg
1 1⁄2 dl Limesaft
Vejledning

Kiksebund

  1. Tænd ovnen på 175 grader celsius.

  2. Hæld kiks, rørsukker og smør i en skål og rør det godt sammen til en våd, sandet masse.

  3. Kom kiksemassen over i en tærteform (cirka Ø 24 centimeter). Pres det godt ned i formen og op ad siderne.

  4. Bag bunden i den forvarmede ovn i 12 - 14 minutter. 

  5. Tag den færdigbagte bund ud af ovnen og sæt den til side.

 

Cremet limefyld

  1. Slå æggene ud i en skål og tilsæt kondenseret mælk og limesaft.

  2. Pisk det hele godt, indtil massen tykner lidt.

  3. Hæld massen over kiksebunden i tærteformen.

  4. Bag tærten i yderligere 15 minutter ved 175 grader celsius.

  5. Tag den færdigbagte tærte ud af ovnen og sæt den i køleskabet i minimum 4 - 6 timer. Den bliver allerbedst af at stå på køl natten over.

  6. Pynt eventuelt limetærten med revet limeskal inden servering.

Læs også
Key Lime Pie
Opskrift
Anette
Super Bowl – beskrevet i mad
Artikel
Redaktion
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier