fbpx Langtidsstegt Lammekølle på grill | opskrifter | GastroFun.dk

Langtidsstegt Lammekølle på grill

Langtidsstegt Lammekølle på grill
Underrubrik
60 dags krogmodnet/dryaged lammekølle på rottiserie
Sidst ændret:
Lørdag den 19. januar, 2019 - 10:54
Beskrivelse

Lækkert dansk lammekød tilberedt på rotisserie på en gasgrill. Kødet er krogmodnet/dryaged i 60 dage og kræver en nænsom tilberedning.

Lammekød får ofte en "ulden" smag, hvilket gør, at mange danskere ikke spiser lam. Generelt proppes der en masse hvidløg og rosmarin (eller persille) på kødet for at tage lidt af den "uldne" smag. Det gør vi kun med lam fra Sydamerika, Australien og New Zealand.

Dansk lam smager dejligt og har kun brug for salt og peber.

Sværhedsgrad
Udbytte
6 Portioner
Forberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 15 minutter
Tid i alt
1 time, 20 minutter
Ingredienser
1 Lammekølle (Krogmodnet/Dryaged i 60 dage )
  Krydderier (Salt og peber)
Vejledning

Kød, der er krogmodnet, er generelt lidt mere sart end almindeligt vådmodnet kød. Der er mindre væske i kødet, hvilket stiller højere krav til, at kødet ikke må tilberedes for længe. 

Start med at give kødet en masse salt og friskkværnet peber på begge sider for derefter at sætte de 2 spyd ind i hver side.

Sæt spyddet i rottiseriet og tænd, så køllen drejer rundt på gasgrillen.

Tænd kun de yderste brændere, da køllen skal have indirekte varme. "Målet" er, at temperaturen er cirka 130 grader .

Køllen skal have cirka 60 minutter ved denne temperatur for derefter at få de sidste 15 minutter på højere varme. Dette gøres for at få skorpen ordentlig sprød.

Brug et stegetermometer (placer det der, hvor køllen er tykkest) og når kernetemperaturen er 72 grader, er den færdig.

Kødet behøver ikke at hvile bagefter, da saften er jævnt fordelt i kødet.

Skær køllen fra benet i to hele stykker og skær det for herefter i tynde skiver. 

Server straks.

Noter

Lammekølle kan tilberedes på mange måder. Her er f.eks. en udgave fra Dagens.dk. 

Kategori

Hvordan kan du så komme i gang med dry aging?



Vi har disse artikler, der kan hjælpe dig igennem at finde det rette modningsskab eller metode til at komme i gang selv hjemme i privaten:

- Modningsskabsguide

- Dry aging metoder

•    Læs flere artikler/opskrifter omkring dry aging her.
•    Hvis du leder efter vakuumpakkere, dry-aging poser eller andet du skal bruge til at komme i gang, så anbefaler vi disse sider:

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier