fbpx ✅Fastelavnsboller af wienerdej| opskrift på Gastro Fun

Lækre fastelavnsboller af wienerdej

Lækre fastelavnsboller af wienerdej
Sidst ændret:
Onsdag den 6. marts, 2019 - 13:11
Beskrivelse

Vi giver dig en hjælp til at få lavet en lækker wienerdej til dine fastelavnsboller.

Wienerdej er kun lidt svært - og kun de første par gange :-) 

Denne opskrift er gennemtestet i hjemkundskabslokalet med elever i 5. klasse, og den virker! 

Der verserer en stor smør/margarine-debat og mange mener, at det eneste rigtige er smør. Jeg har testet begge dele og min konklusion:

Margarine er klart nemmest at arbejde med, og har man travlt, kan man barbere meget af arbejds- og ventetiden. Det smager ikke lige så godt, men stadig lækkert. Frste gang man forøger sig med wienerdej er det måske en god idé at gøre det med margarine.  

Smør giver en lækker, fed og fyldig smag. Det tager længere tid, men har man det, er det det hele værd!

Sværhedsgrad
Ingredienser
2 dl Mælk
25 g Gær
40 g Sukker
1 Æg
250 g Hvedemel
50 g Smør
125 g Hvedemel
375 g Margarine
Vejledning

Grunddej

1. Rør mælk, gær, sukker og æg grundigt sammen.

2. Kom melet i og ælt. Brug en elpisker med dejkroge.

3. Tilsæt smør – det skal være blødt, så giv det 10-20 sek. i mikrobølgeovnen.

4. Ælt det i 2-3 min. indtil det hænger godt sammen.

5. Tilsæt resten af melet og ælt 2-3 min.

6. Strø godt med mel på bordet.

7. Hæld dejen ud på bordet og form dejen til en kugle (spænd den op).

8. Lad dejen hvile 30 min.

Wienerdej

 

Foldning af wienerdej

1. Bank margarinen til en firkant ca. 1,5-2 cm tykt.

2. Rul dejen ud i en 30x30 firkant.

3. Læg margarinen midt på dejen.

4. Bank en kant ca. 2 cm inde på margarinen i begge ender af dejen.

5. Fold hjørnerne af dejen ind til margarinen, som når man pakker en gave ind, og fold så hele siden ind til midten.

6. Gentag 4. og 5. på de sidste to sider.

7. Rul den 2 cm tyk og 1:3 rektangel – strø mel på, så dejen ikke

klistrer.

8. Fold dejen 3x3 og drej den 90 grader.

9. Gentag 7 og fold dejen 3x3 og drej den 90 grader.

10. Gentag 7. og fold dejen 3x3.

11. Rul dejen ud, så den er ca. 40x40cm.

12. Skær dejen ud i 16 stykker (10x10).

13. Fold hjørnerne ind til midten og vend den om.

14. Lad bollerne hæve 30 min.

Wienerdej

15. Bag dem ved 180 grader C varmluft i ca. 20 min.

Wienerdej

16. Lad dem køle af og fyld dem med creme og syltetøj.

Fastelavnsboller

Noter

Smør

Hvis du bruger smør, så lad dejen hvile 15-30 min. i køleskabet mellem hvert af punkterne 8-11!

Læs også
Fastelavnsboller
Artikel
Redaktion
Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier