fbpx 🍗Kylling i filodej✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Kylling i filodej

Kylling i filodej
Sidst ændret:
Tirsdag den 19. marts, 2019 - 09:43
Beskrivelse

En let og lækker hverdagsret med sunde og fedtfattige ingredienser som kylling, filodej og grønkål.

Retten minder lidt om Cordon Bleu, men i en anderledes og lettere udgave. Den sprødristede grønkål er virkelig lækker og sætter prikken over i'et.   

Sværhedsgrad
Udbytte
2 Personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
45 minutter
Ingredienser
2 Kyllingebryst (vælg et par gode, store kyllingebryster)
2 skv Serranoskinke (kan erstattes af parmaskinke eller kogt skinke)
  Sennep (dijonsennep, til at smøre på kødet (kan undlades).)
1 Mozarella (1 frisk bøffelmozzarella, i skiver)
  Krydderier (salt, peber og evt. frisk timian eller rosmarin)
1 Æg (til pensling)
250 g Grønkål (kan evt. købes færdigsnittet i supermarkedet.)
3 spsk Olivenolie
  Krydderier (salt og peber)
Vejledning

Kylling:

 

Skær kyllingebrysterne næsten igennem på langs, så der dannes en dyb "lomme" i kødet. Drys med salt og peber og smør eventuelt med et tyndt lag dijonsennep.

Læg en skive skinke og et par skiver mozzarella på hvert stykke kød. Drys også gerne med blade af timian eller frisk rosmarin.

Pak kødet sammen om fyldet og pak hvert stykke ind i filodej - se anvisning på pakken.

Pensl filodejen med sammenpisket æg.

Læg kødet på et stykke bagepapir på en bageplade.

Bag kyllingen i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, afhængig af kødets tykkelse.  

 

Sprød grønkål:

Skyl og tør grønkålen. Det er vigtigt, at den er helt tør, før du går videre i processen.

Kasser stokkene og riv bladene i mindre stykker.

Kom bladene i en stor frysepose og hæld olien i. Masser olien rundt i posen, så alle blade dækkes af et tyndt lag olie.

Fordel grønkålen på en bageplade med bagepapir.

Bag grønkålen i ovnen i cirka 10 minutter ved 125 grader varmluft - hold øje med ovnen, da grønkålen hurtigt bliver sort!

Tag pladen ud af ovnen og drys de sprøde grønkålsblade med salt.

Server straks!

 

Servering:

Server kyllingen med ovnbagte kartoffelbåde og sprød grønkål.

 

Kylling i filodej

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier