fbpx ✅Kylling ”Grille Diable” med waldorf-salat | opskrifter | GastroFun.dk

Kylling ”Grille Diable” med waldorf-salat

Kylling ”Grille Diable” med waldorf-salat
Sidst ændret:
Onsdag den 13. november, 2019 - 09:36
Beskrivelse

Lige siden jeg gik på kokkeskole og smagte denne ret første gang, har det været en af mine favoritter.

Det stærke fra de syltede Madagaskar-pebre er stoffet peperin, som er helt anderledes stærkt end chili, som får sin styrke fra stoffet capsaicin.

Pebersaucen er god til kylling, men kan også bruges til stegt kød og fisk.

Waldorf-salaten er et perfekt match til retten, da den bidrager med sprødhed fra æbler og bladselleri, bitterhed fra valnødderne og sødme fra druerne.

Har du ikke tid til at stege hele unghanen, kan du også bruge parteret kyllingelår eller -bryst.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
40 minutter
Tid i alt
50 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Kylling)
1500 g Unghane (i størrelsen fra ca. 1.5-1.8 kg)
60 g Madagaskarpeberkorn (syltede og grønne)
3 spsk Dijonsennep
30 g Rasp
2 1⁄2 dl Piskefløde
2 spsk Tamari
1 spsk Citronsaft
  Opskriftsgruppe (Waldorf salat)
1⁄2 bdt Bladselleri
200 g Druer (stenfri)
2 spsk Citronsaft
2 dl Yoghurt (drænet)
750 g Kartofler (små)
  Peber (fra kværn)
Vejledning

Kylling

Tænd ovnen på 180 grader.

Fjern rygbenet på unghanen, og kom den i et ildfast fad.

Hak eller knus de syltede grønne peberkorn i en morter.

Rør med dijonsennep, og fordel halvdelen af massen ovenpå kyllingen.

Krydr med salt, og drys med rasp.

Halvér kartoflerne, vend dem med lidt olivenolie, og kom dem i fadet med unghanen.

Bag i ovnen i ca. 35-40 minutter.

Rist den anden halvdel af sennep-peberblandingen i en lille gryde.

Tilsæt piskefløde, og kog igennem.

Smag til med tamari og citronsaft.

 

Waldorf salat

Selleri skæres i meget tynde strimler.

Æblerne skæres i små tern, og druerne halveres.

Drænet yoghurt, sennep, flormelis, salt og peber røres sammen.

For at undgå at cremen bliver tynd, skal waldorf-salaten først blandes umiddelbart inden servering.

Der vendes cremen med selleri, æbler og 2/3 af druerne.

Pynt salaten med de resterende druer og valnødder.

Skær unghanen ud i lår og bryst, og servér med kartofler, sauce og waldorfsalat.

Source

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Klassisk waldorfsalat
Opskrift
Muusmann Forlag
Rød Waldorfsalat
Opskrift
Muusmann Forlag