Koral tuille

Koral tuille
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 12:57
Beskrivelse

Mit bud på dejlige koraller, der både kan bruges i desserter eller forretter.

Desserter kan tit blive lidt for bløde i de forskellige konsistenser og her er et sprødt (og smukt) koral en perfekt følgesvend.

Det gode er at det tager under 20 minutter fra man er startet til man er færdig. Ulempen er dog at de skal spises ret hurtigt, da de ikke forbliver sprøde i timevis.

Koral tuille


Se et kort udsnit af os lave en koral her (fuld adgang til hele videoen i PREMIUM):

Sværhedsgrad
Udbytte
8 stk.
Forberedelsestid
2 minutter
Tilberedelsestid
18 minutter
Tid i alt
20 minutter
Ingredienser
65 g Olie (neutral)
55 g Vand
10 g Mel
1 knsp Salt
  Frugt farve (eller blæksprutteblæk hvis man ønsker dem farvet)
Vejledning

Bland alle ingredienserne i et højt glas - det der følger med til din stavblender. Hvis du ikke har en stavblender, så kan du bruge en almindelig blender, men så vil jeg lave portionen større end min opskrift.

Varm en pande op på middelhøj varme og hæld cirka 1/2 dl af dejen på panden.

Lad dem stå og tilberede og rør ikke massen.

Dejen bobler op og væsken fordamper og giver disse flotte koralhuller.

Når næsten alt væsken er fordampet tages korallen forsigtigt af med en paletkniv og placeres på fedtsugende papir (køkkenrulle eller rent viskestykke).

Dup den forsigtig på toppen og server straks. 

Koral tuille

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier