fbpx ✅Klassisk citronfromage🍋 | opskrifter | GastroFun.dk

Klassisk citronfromage

Klassisk citronfromage
Underrubrik
Den klassiske mormordessert
Beskrivelse

Den klassiske mormordessert lavet på rigelige mængder fløde og citron - det smager bare godt!

Fromage er nok ikke noget, de fleste laver ret tit, og det er ærgerligt. Det er nemlig en virkelig lækker dessert, der desuden er praktisk, da den kan tilberedes dagen inden, den skal serveres. 

Prøv vores opskrift på citronfromage, vi garanterer for, det ikke er sidste gang, du laver den!

Udbytte
4 Personer
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
50 minutter
Ingredienser
125 g Sukker
4 Husblas (husblas i blade/ark)
2 Citroner (økologiske)
2 1⁄2 dl Piskefløde
  Fløde (pisket til skum)
  Citronmelisse (frisk)
Vejledning

Læg husblas i blød i koldt vand cirka 30 minutter før du går igang.

Æggeblommer og sukker kommes i en skål og piskes hvidt og skummende med en elpisker.

Vask citronerne og riv skrællen fint. Pres dem herefter.

Tag husblassen op af vandet og knug det meste af vandet ud.  

I en lille gryde kommes citronsaft og udblødt husblas.Smelt det ved svag varme, til husblassen er opløst. Lad det afkøle, til det er næsten koldt.

Pisk fløden til let skum.

Pisk æggehviderne stive med en elpisker. Pisk, til du kan vende bunden i vejret på skålen, uden at hviderne ryger ud.

Vend flødeskum i æggemassen med en dejskraber.

Rør herefter citron/husblasblandingen i massen - sørg for, at alt blandes godt sammen.

Vend til sidst de stiftpiskede æggehvider i blandingen - vær forsigtig, så al luften ikke går ud af æggehviderne.   

Hæld citronfromagen i en glasskål og sæt den i køleskabet i minimum 3-4 timer.

Før servering pyntes fromagen med flødeskum og blade af citronmelisse. 

 

 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier