ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Klassens time kage

ANNY FOGSGAARD SøSTRøM | 17. august 2018
Den gode gamle opskrift på den klassiske chokoladekage

Her får du opskriften på den klassiske chokoladekage – også kaldet klassens-time-kage. Den er et sikkert hit, når børnene skal have kage med i skolen eller i sportsklubben. 

Denne kage er en sikker vinder hver gang, og så er den tilmed nem at kaste sig over, når det er tid til kage. Fordelen ved denne version er, at den er overskuelig at købe ind til, og derudover så kan du nemt variere indholdet efter hvad du har i gemmerne.

I noterne herunder kan du se ideer til, hvordan du kan opgradere kagen og give den ekstra pift. 

God fornøjelse!


Antal: 1 kage

Klassens time kage

Den gode gamle opskrift på den klassiske chokoladekage
No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Anny Fogsgaard Søstrøm
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 250 gram Smør blødt
  • 350 gram Sukker
  • 4 stk. Æg
  • 500 gram Hvedemel
  • 4.5 tsk. Bagepulver
  • 1 deciliter Kakao
  • 3 tsk. Vaniljesukker
  • 3 deciliter Mælk

Sådan gør du

  • Rør blødt smør og sukker godt sammen med en elpisker. Pisk, til det er luftigt og uden klumper.
    Pisk æggene i et ad gangen - pisk godt mellem hvert æg. Pisk, til blandingen er lys, luftig og cremet. 
    Bland mel, bagepulver, kakao og vanillesukker sammen i en skål. 
    Sigt melblandingen i dejen skiftevis med, at du tilsætter mælken. Rør dejen sammen med en dejskraber, undgå at piske, da kagen i så fald bliver sej og gummiagtig. 
    Hæld dejen i en lille bradepande (cirka 25 x 30 centimeter) der er smurt med smør eller beklædt med bagepapir. 
    Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i cirka 40 minutter. Tjek om den er gennembagt ved at stikke et grillspyd af træ ned i midten af kagen. Er spyddet rent, er kagen færdig. Hænger der rå dej ved, skal den have lidt længere tid.  

Noter

Denne kage kan varieres i det uendelige. Prøv f.eks. følgende forslag:
  • Lav en glasur og pynt kagen med den. Rør vand og flormelis sammen og farv glasuren med et par dråber frugtfarve. Pynt med slik, krymmel eller spiselige blomster alt efter, hvem den skal serveres for.
  • Flæk kagen og læg den sammen om en smørcreme: Rør 125 gram flormelis med 3 spsk. kogende vand. Pisk 250 gram blødt smør i glasuren - pisk ikke alt smørret i med det samme, men pisk det i lidt ad gangen. Flæk den afkølede kage på midten og læg smørcremen på den nederste bund. Læg toppen på og tryk kagen let sammen. 
  • Erstat mælken i kagen med kaffe- eller appelsinsaft. Tilsæt desuden revet skal af 1 appelsin til dejen.   

Om forfatteren