Kikærtepandekager

Kikærtepandekager
Underrubrik
med salviebagte og syltede græskar, mozzarella og hytteost
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 12:40
Beskrivelse

Kikærtepandekager med salviebagte og syltede græskar, mozzarella og hytteost

Planterne, især bælgfrugterne, skal i fremtiden overtage en del af kødets plads som proteinkilde.

Det sker kun, hvis vi kan gøre det med maksimal velsmag:

Vi har opskriften fra bogen: "Meyers Grønne proteiner", hvor der skrives følgende om opskriften:

"Kikærtepandekagerne her er inspireret af de sydfranske fladbrød kaldet socca. Tager man over grænsen til Ligurien i Italien kendes de som farinata, og er simple fladbrød lavet af kikærtemel, vand og olivenolie og stegt i mere olivenolie. Brødene er ret store, og det har vi benyttet os af ved at toppe dem som en pizza."
 

Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
35 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 5 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (PANDEKAGER)
5 dl Vand
1 1⁄2 tsk fint salt
3 spsk Olivenolie
  Olivenolie (til stegning)
  Opskriftsgruppe (SALVIEBAGTE GRÆSKAR)
400 g Hokkaidogræskar (cirka 1/2)
1⁄2 dl Olivenolie
1⁄2 Chili (rød)
1⁄2 Citron (saften og skrællet, usprøjtet)
  Opskriftsgruppe (DESUDEN)
300 g Mozzarella (frisk)
80 g ost (revet Vesterhavsost - eller anden hård ost)
  Forårsløg (1/2 bundt)
125 g Hytteost
Vejledning

Pandekager

Rør vandet med salt og olivenolie i en stor skål, og rør kikærtemelet i lidt efter lidt.

Rør, til der ikke er klumper i dejen.

Kom dejen i køleskabet i mindst en ½ time – du kan også sagtens lave dejen dagen før.

Varm en pande op med lidt olivenolie, og kom dejen på panden i en tykkelse på 3-4 mm (der skal gerne komme 4 pandekager ud af dejen).

Rist pandekagerne 1½-2 minutter på hver side. Du kan også – hvilket er mere traditionelt – sætte en støbejernspande i ovnen ved 250°, tage den ud af ovnen, komme lidt olivenolie på panden, fordele dejen og sætte den i ovnen i 4-5 minutter.

 

Salviebagte græskar

Halvér græskarret, fjern indmaden med en ske, og skær den i tern.

Vend græskarternene med lidt olivenolie, og fordel dem på en bageplade.

Drys med salt og halvdelen af salviebladene.

Bag i ovnen ved 190° i 12-15 minutter.

Hak resten af salvien groft, skær chili og citronskal i tynde skiver, pres saften fra citronen, og vend det hele med de bagte græskartern, og krydr med salt og peber.

Pluk mozzarella på de fire pandekagebunde sammen med de bagte græskartern og revet ost.

Bag i ovnen ved 200° i 8-10 minutter.

Fordel fintsnittet forårsløg, hytteost og syltede græskar på de bagte pandekager, og servér.

Noter

TIP: Du kan variere fyldet alt efter sæson, og du kan også integrere fyld som f.eks. fintsnittet løg og blancheret spinat i selve dejen.
 

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier