
Opskrift på kålret
Hele familiens absolutte efterårs- og vinterfavorit, smækfyldt med smag, vitaminer og gode kostfibre.
Retten er hurtig at lave at lave, rækker til mange personer og er billig i indkøb – hvad kan man så næsten forlange mere?
Spis med både gaffel og ske og server et lækkert madbrød som tilbehør – velbekomme!

Kålret
Ingredienser
- 400 gram Hakket Oksekød
- 150 gram Bacon røget
- 0.5 stk. Hvidkål
- 4 stk. Gulerødder
- 1 kilogram Kartofler
- Salt og Peber
- 4 spsk. Basilkum tørret
- 1 liter Vand
Sådan gør du
- Skær bacon ud i tern
- Opvarm en stegegryde og kom bacon heri.
- Steg det, til det har smidt en del af fedtet og er blevet let gyldent.
- Kom det hakkede oksekød i gryden og lad det stege med, til det har fået stegeskorpe.
- Krydr med salt, peber og tørret basilikum.
- Skræl kartofler og gulerødder og skær begge i mundrette stykker.
- Tilsæt kartofler og gulerødder til kødet i gryden.
- Snit hvidkålen i grove stykker og kom dem i gryden.
- Hæld vandet ved retten og lad den småkoge under låg i minimum 30 minutter.
- Server retten med et godt madbrød til at svøbe den lækre sky/suppe op med!