
Opskrift på kage i mikroovn
Chokoladekage der bages direkte i et papkrus i mikrobølgeovnen.
Disse sjove kager lavede jeg i forbindelse med undervisning af en 6. klasse i madkundskab.
Jeg var inviteret til at lave et “Masterchef arrangement” med fokus på udstyr og molekylær gastronomi.
En nem kage lavet direkte i et papkrus og i mikroovnen. Den var et stort hit blandt ungerne.


Kage i mikroovn
Ingredienser
- 2 tsk. Vaniljesukker
- 8 spsk. Sukker
- 2 knivspids Salt
- 1 tsk. Bagepulver
- 12 spsk. Hvedemel
- 4 spsk. Kakao pulver
- 12 spsk. Mælk
- 60 gram Smør
- 4 spsk. Chokolade knapper
- Tivoli krymmel
Sådan gør du
- Smelt smørret i en skål i mikroovnen.
- Bland alle de tørre ingredienser (pånær chokoladeknapper og krymmel) sammen i en skål for sig.
- Rør herefter mælk og det smeltede smør i den tørre blanding.
- Tilsæt chokoladeknapperne og rør rundt.
- Smør papkrusene med lidt fedtstof (smør, olie, margerine eller sprayfedt/bagefedt).
- Fordel dejen i papkrusene.
- Sæt to papkrus i mikroen ad gangen og giv dem 2 - 2½ minut.
- Gentag på de resterende papkrus.
- Drys lidt tivolikrymmel ovenpå de færdige kager.