fbpx Julesovs | opskrifter | GastroFun.dk

Julesovs

Julesovs
Beskrivelse

Sovsen er prikken over i'et på bordet juleaften. I min verden er julesovsen på højde med pakkerne under træet - så her får du en opskrift med masser af saft, kraft og julesmag. 

På juleaften er der forskellige traditioner for, hvad man sætter på middagsbordet, men hvad der er fælles for de fleste julemiddage er, at sovsen spiller en af de absolutte hovedroller. Sovsen er sådan en spiller, der kan redde enhver tør ande-/flæske-/gåse- eller kalkunsteg. Hvor jeg kommer fra var franske kartofler/kartoffelchips altid på bordet til julemiddagen, og dem dyppet i en god brun sovs - det er et af mine bedste juleminder.

Når det kommer til saucen juleaften, så går jeg aldrig på kompromis. Den laves på en hjemmelavet fond og skal selvfølgelig indeholde en masse fløde, ribsgele og gastrik. Jeg laver min fond på afpuds fra kød, jeg selv modner. Du kan også bruge kraftben, kalkunlår, ande- eller hønseskrog.

Du kan give din sovs den helt rigtige julesmag ved at tilføje stegeskyen fra kødet, du serverer - en andesovs skal helst smage lidt af and. 

Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
5 timer
Tid i alt
5 timer, 30 minutter
Ingredienser
  Afpuds (Kan erstattes af andet smagsgivende )
2 Løg
2 fed Hvidløg
2 spsk Smør
2 spsk Hvedemel
  salt og peber (Tilsmagning)
  Gastrik (Kan erstattes af sukker og eddike)
  Ribsgele (Tilsmagning)
Vejledning

Fond

Uanset om du laver din fond på afpuds som jeg, eller du laver den på hønseskrog og kraftben, så kan du med fordel lave fonden i dagene op til juleaften. 

Placer afpuds i en bradepande med afrensede løg, hvidløg, porre, gulerødder og diverse krydderier. 

Nu ristes indholdet i ovnen ved høj, hård varme så indholdet får godt med farve - omkring 250 g. Det er med til at give fonden, og i sidste ende sovsen, en smuk kulør.

Herefter hælder du det hele i en stor gryde og hælder vand i til det hele er dækket. Kog det op og skum flittigt.

Lad din fond koge ved lav varme i omkring 4 timer.

Herefter sier du indholdet fra vandet, skummer fedt fra og koger den yderligere ind. Smag til med lidt salt.

 

Sovs

I en anden gryde laver du en opbagning ved at smelte smør og tilføre mel under kraftig piskning. Lad massen blive karamelfarvet.

Nu kan du tilsætte fonden lidt efter lidt under piskning. Lad sovsen koge igennem ved svag varme i en tid. 

Det er nu, du kan tilsætte en smule stegesky (afskummet for fedt) fra dit kød - flæskesteg, and eller kalkun. 

Hæld skyen i sovsen og tilsæt en passende mængde piskefløde. Kog sovsen igennem og smag den til. 

Hvad mangler den? ribsgelé, gastrikt, citronsaft, salt? Smag, smag, smag. 

 

Julesovs

Julesovs

Julesovs

Noter

Pas på med at dit afpuds og grøntsagerne ikke får for meget i ovnen, så det bliver brændt. Det skal kun brankes og brunes. Den brændte smag vil kunne smages i sovsen.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Den færdige flæskesteg serveret i fad med de sprøde svær
Artikel
Ronnie
Rødkål sous vide
Opskrift
Per Asmussen
Hovski-sauce-ski
Artikel
Redaktion
Mortens Aften opskrifter
Artikel
Redaktion