Jordbærsorbet med honningmarinerede jordbær

Lækker og velsmagende jordbærsorbet, perfekt til gæster i jordbærsæsonen.
Vi har opskriften fra bogen: "Spiselige blomster", hvor forfatteren Sylvester Andersen skriver følgende om opskriften:
"De valgte blomster og blade bidrager med sødme og kryddernoter af timian og frisk parfumeret smag fra hybenroserne."
Vask den ene bakke jordbær godt og tag de grønne toppe af.
Kom bærrene i en blender, men vent med at blende.
Kom vand, sukker og glukose i en gryde og kog det op.
Kom husblassen i og køl sukkerlagen helt ned.
Hæld den kolde lage over jordbærrene og blend det til en glat sorbetmasse, smag til med lidt frisk citronsaft og kør så på ismaskine.
Den anden bakke jordbær vaskes, ordnes og skæres i små både.
Kom dem i en skål, tilsæt lidt honning og citronsaft og bland godt rundt.
Til sidst hakkes den hvide chokolade groft og lægges i et jævnt lag på en bageplade med bagepapir.
Bag den i ovnen ved 180 °C i ca. 8-10 minutter, eller til den er flot i farven.
Anretning:
Lav en bunke af jordbær og drys timianblomster og -blade på.
Læg en quenelle sorbet på lidt chokoladecrumble og dæk den med hybenroseblade.
Vi har opskriften fra bogen: "Spiselige blomster" fra Muusmann Forlag.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.