fbpx ✅Hurtig kimchi | opskrifter | GastroFun.dk

Hurtig kimchi

Hurtig kimchi
Beskrivelse

Dejlig og lækker opskrift på kimchi lavet af bl.a. kinakål. 

De fleste kender til den populære tyske ret sauerkraut/surkål, dette her er den asiatiske pendant til det.

Vi har opskriften fra bogen: "Vegetar", hvor forfatteren Ditte Ingemann siger følgende om opskriften:

"Kimchi er en ældgammel måde at konservere grøntsager på, og i Korea spiser man det til stort set alle måltider. Kimchi kan laves på mange måder og med forskellige grøntsager og krydderier, men ofte bruges der kinakål. Kimchi har en stærk, krydret og syrlig smag, og syrligheden kommer naturligt som resultat af mælkesyregæringen, som konserverer grøntsagerne. Kimchi er meget sundt og gavnligt for fordøjelsen og tarmfloraen."

Udbytte
1 glas
Foreberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
1 time, 20 minutter
Hviletid
72 timer
Tid i alt
73 timer, 30 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (KIMCHIPASTA)
50 g Hvidløg
50 g Ingefær
1⁄2 Æble
25 g Chilipulver (Stærk. Gerne koreanske chiliflager)
2 spsk Miso
  Vand
  Opskriftsgruppe (KIMCHI)
1 kg Kinakål
2 spsk Havsalt
250 g Kinaradise
20 g Havsalt
Vejledning

Start med at lave en kimchipasta; pil hvidløg, skræl ingefær og hak begge dele groft.

Skær æblet i små tern, og kom sammen med hvidløg, ingefær og resten af ingredienserne i en foodprocessor eller blender og blend, til du har en pasta.

Kom pastaen i et rent glas og opbevar det på køl.

Fjern et af de yderste blade fra kålhovedet, skyl det og læg det til side til senere brug.

Skær kinakålen ud i brede strimler og kom dem i en stor skål.

Drys salt henover og masser kålen let i ca. 2-3 minutter.

Lad skålen stå i cirka 1-2 timer, til den har sluppet en smule væske.

Skyl kinakålen grundigt i rent vand 2-3 gange, så alt salt er skyllet ud – brug en stor si.

Skræl gulerødderne og riv eller hak dem i små tern.

Skræl kinaradisen og skær den i tynde skiver eller kør den på en spiralizer.

Rengør og hak forårsløgene groft.

Kom grøntsager, kimchipasta og salt i en stor skål.

Tag handsker på, og massér alle ingredienserne i cirka 5-10 minutter, til kålblandingen slipper sin saft, og grøntsagerne bliver bløde.

Kom blandingen og saften i et patentglas.

Pres det godt ned i glasset, så det hele er dækket af saltlagen.

Brug gerne det yderste kålblad fra kinakålen til at lægge ovenpå, så det presser det hele under lagen.

Der må gerne være 2-3 cm luft foroven i glasset.

Luk glasset og stil det på en tallerken.

Lad grøntsagerne fermentere i cirka 3-5 dage, gerne ved en temperatur på omkring 20 grader.

Sørg for at åbne glasset hver dag, så det ikke danner overtryk.

Smag gerne på kimchien efter 3 dage, og når du synes, den har en god smag, er den klar – men den burde være klar efter 3-5 dage.

Opbevar glasset på køl herefter.

Kimchi kan holde sig længe på køl, men smager bedst den første måned.

Kimchi

Source

Vi har opskriften fra bogen: "Vegetar", udgivet af Politikens Forlag.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Fermenteringssæt
Artikel
Redaktion
Saltede citroner
Opskrift
Per Asmussen
Nemme veje til grønnere mad
Artikel
Redaktion