Hjemmelavet Toblerone

Hjemmelavet toblerone. Det lyder svært, men det er det faktisk ikke. Kombinationen af chokolade, vanilje, honning og mandler er et sikkert hit - så hvorfor ikke selv prøve kræfter med det?
Vi har denne opskrift fra bogen: "Fabelagtige fristelser", hvor forfatteren Emma Martiny siger følgende om den:
"Jeg har altid haft et soft spot for Toblerone. Heldigvis er det supernemt selv at lave de søde, trekantede chokoladetoppe i en lidt sundere udgave, og smagen, der kombinerer chokolade, mandel, vanilje og honning på bedste vis, er nærmest identisk med den originale".
Beklæd en form på 20 x 30 cm med bagepapir.
Smelt forsigtigt chokoladen i en lille kasserolle, og tag den af varmen.
Tilsæt mandelsmør, honning og vaniljepulver til kasserollen, og rør det godt sammen.
Hak mandlerne groft, og rør dem i chokoladeblandingen.
Fordel nu chokoladen i formen .
Stil Tobleronen i køleskabet, indtil den er stivnet.
Skær den da ud i mundrette trekanter, og nyd.
Vi har opskriften fra bogen: "Fabelagtige fristelser", skrevet af Emma Martiny.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.