Hjemmelavet pasta med safran

Hjemmelavet pasta med safran
Sidst ændret:
Onsdag den 18. november, 2020 - 14:55
Beskrivelse

Hjemmelavet pasta smager fantastisk og er ikke så svært at lave som man skulle tro.

Her har vi en udførlig guide til hvordan du laver din egen pasta uden brug af pastamaskine eller røremaskine.  


Se en teaser til vores video hvor vi laver pasta her:

GastroFun PREMIUM kan du selvfølgelig se hele videoen. Har du ikke adgang endnu, kan du tilmelde dig her

Sværhedsgrad
Udbytte
2 Portioner
Forberedelsestid
1 time
Tilberedelsestid
4 minutter
Tid i alt
1 time, 4 minutter
Ingredienser
2 Æg (Gå ikke ned på kvaliteten af æg til pasta. )
200 g Tipo 00 (Beregn lidt ekstra mel til udrulningen)
1⁄2 g Safran (Kan sagtens undlades)
  Salt (Til kogevandet)
Vejledning

Jeg forsøgte mig med at komme safran ind i pastaen i den her opskrift. En anden gang tror jeg at jeg vil udbløde min safran og bruge safranvandet til dejen.

Start med at hælde melet ud på køkkenbordet og lav et hul i midten af det.

Hjemmelavet pasta

Slå dine æg ud i midten af melet og drys safran udover.

Hjemmelavet pasta

Pisk æggene forsigtigt sammen med en gaffel. Skub lidt af melet ind i dem med den ene hånd, imens den anden hånd pisker æg og mel sammen. 

Hjemmelavet pasta

Når det ikke er muligt at piske mere mel ind i æggene med gaflen, så brug hænderne til at samle dejen. 

Når dejen er samlet, æltes dejen godt igennem med hænderne. Brug håndroden til at folde dejen ind over sig selv indtil dejen har en glat overflade, når man spænder dejen op. Dette kan godt tage lidt tid, men det er hele arbejdet værd.

Hjemmelavet pasta

Lad dejen hvile i 30 minutter pakket i en pose eller ind i film. Jeg plejer at lade den ligge på køkkenbordet og har en badehætte placeret rundt om dejen.

Når dejen har hvilet, rulles den ud på et meldrysset bord. Der skal bruges rigeligt med mel - meget mere end man regner med. 

Rul dejen så tyndt som muligt med en kagerulle.

Hjemmelavet pasta

Når dejen ikke kan blive tyndere, prøv så at rulle dejen op på din kagerulle, der drysset godt med mel. Rul din kagerulle et par gange hen over bordet, mens du let trykker på kagerullen. 

Rul dejen af kagerullen og derefter giv den en tur mere, hvis du gerne vil have dejen en gang tyndere.

Drys dejen med rigeligt mel og fold den sammen.

Hjemmelavet pasta

Så er det super nemt at skære tynde pastastykker ud på langs af dem.

Hvis pastaen ikke skal bruges med det samme, så hæng det til tørre. Enten på et pastastativ eller på en bagerist.

Hjemmelavet pasta

Hjemmelavet pasta

Bring en gryde med vand og salt i kog. Når vandet koger kommes pastaen i. 

Kog pastaen i 4 min og dræn den.

Pastaen er klar til servering.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Tags

Sociale medier