fbpx Hjemmelavet medister | opskrifter | GastroFun.dk

Hjemmelavet medister

Hjemmelavet medister
Beskrivelse

Dejlig og lækker medisterpølse - lavet fra bunden. Opskriften her giver dig en komplet guide til hvordan man laver medisterpølse helt fra bunden. 

Medisterpølsen passer godt til en god frokost eller solid aftensmad. Hos mange hører den sig til juleaften og nærmest alle forventer at møde pølsen til deres julefrokost.

Opskriften her er kun lavet på 500 gram hakket svinekød og det rækker til 2-3 personer, afhængig af hvad det serveres med. Man med fordel kan lave et par kilo eller mere og smide i fryseren. Typisk køber man pakker med 5 meter tarm og det rækker cirka til 3 kg fars.

Udbytte
2 Portioner
Foreberedelsestid
1 time
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
1 time, 20 minutter
Ingredienser
7 g Salt
2 dl Vand
1 spsk Hvedemel (9 gram)
1 Æg
1 tsk Allehånde
1 tsk Timian
20 Peber (20 drej fra kværn)
1⁄2 Løg
1 1⁄2 l Vand (Til at koge medisteren)
50 g Smør (Til stegningen)
1 spsk Rapsolie (Til stegningen)
Vejledning
  1. Opløs ½ bouillon terning i vandet
  2. Lad det køle af (evt. i køleskabet
  3. Put hakket kød i en stor skål
  4. Rør salt i kødet og lad det hvile i 15 min.
  5. Strø mel ud over kødet, så det bliver godt fordelt
  6. Bland allehånde, timian og peber
  7. Strø krydderiblandingen ud over kødet, så det bliver godt fordelt
  8. Slå et æg ud og kom det i kødet
  9. Hak eller riv løget fint og kom det i kødet
  10. Rør farsen godt sammen med en dejskraber
  11. Tilsæt lidt bouillon ad gangen rør det ind i farsen
  12. Lad farsen hvile i køleskabet i 10 min. eller mere, hvis der er tid
  13. Nu skal tarmen sættes på pølsehornet på kødhakkeren
  14. Hæld farsen i tragten på kødhakkeren og start kødhakkeren 
  15. Når al farsen er ude af kødhakkeren, så klip tarmen over og slå en knude på den
  16. Voila! 
  17. Fyld en gryde med vand (ca. 1 ½ l.) og læg medisteren i vandet
  18. Sæt gryden på blusset og skru op på høj varme
  19. Når vandet koger, er medisteren færdig
  20. Tag den op af vandet og tør den med papir
  21. Tænd en pande på middelhøj varme og hæld olie og smør på
  22. Når smøren er færdig med at bruse og boble, så læg medisteren på!
  23. Steg medisteren i 5 x 2 min. på hver side
  24. Server med rugbrød og rødkål

Hjemmelavet medister

Hjemmelavet medister

Hjemmelavet medister

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier