fbpx 🥫Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt | opskrifter | GastroFun.dk

Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt
Sidst ændret:
Torsdag den 4. juli, 2019 - 09:19
Beskrivelse

Vegetariske, sunde og nemme hjemmelavede kopnudler med svampe og grønt. Helt perfekt til frokost på jobbet eller til at have med på farten! 

"Men kopnudler... Er det ikke sådan noget, man spiser, når man lige er flyttet hjemmefra, eller når man bare ikke orker at lave et rigtigt måltid?", tænker du måske. Og ja, kopnudler er måske ikke lige det, man forbinder med det mest næringsrige måltid eller den største gastronomiske oplevelse.

Kopnudler behøver dog hverken være "tamme" eller blottet for næring - det er faktisk helt op til dig selv, hvor sunde og mættende de skal være!

Har du for eksempel lidt grøntsagsrester tilovers fra aftensmaden? Så er de helt perfekte at bruge i en supernem og lynhurtig frokost til dagen efter! Du skal blot tilføje kogende vand, og så har du et superdejligt og velsmagende måltid.

Du kan også vælge helt bevidst at skære lidt ekstra grøntsager, når du nu alligevel står og forbereder aftensmaden.

Jeg har ikke skrevet mængder på grøntsagerne i ingredienslisten, for det afhænger jo af, hvad du lige har til rådighed - og hvor stor en appetit du i øvrigt har til frokost ;-)

Sværhedsgrad
Udbytte
1 person
Forberedelsestid
10 minutter
Tilberedelsestid
3 minutter
Tid i alt
13 minutter
Ingredienser
1⁄4 pk nudler
1⁄2 fed Hvidløg
  Gulerod (mængde efter behov)
  Sukkerærter (mængde efter behov)
  Champignon (mængde efter behov)
  Rødkål (mængde efter behov)
Vejledning
  1. Find et patentglas.
  2. Start med at komme bouillonterning og nudler i glasset.
  3. Tilføj de snittede grøntsager.
  4. Kom låget på patentglasset og sæt det på køl.
  5. Lige inden spisetid sætter du elkedlen over og koger vandet.
  6. Fyld glasset med det kogende vand og rør lidt rundt.
  7. Sæt låget på glasset og vent 3 til 5 minutters tid.
  8. Spis dine lækre hjemmelavede kopnudler :-)

Hjemmelavet kopnudler med svampe og grønt

Læs også
Sund hverdagsmad
Artikel
Redaktion
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier