fbpx ✅Hjemmelavede kartoffelchips/franske kartofler | opskrifter | GastroFun.dk

Hjemmelavede kartoffelchips

Hjemmelavede kartoffelchips
Underrubrik
Franske kartofler
Sidst ændret:
Mandag den 31. august, 2020 - 10:46
Beskrivelse

Hjemmelavet sprøde franske kartofler. Jeg har endelig fundet tricket til at få stivelsen ud af kartoflerne hurtigt, så de bliver sprøde og dejlige.

Hjemme hos os er vi store fans af sprøde chips og det skal selvfølgelig helst (dog ikke altid) være hjemmelavet.

Det kræver lidt tid og tålmodighed at stå og passe dine chips, men det er det hele værd. Så det er altid en god ide at lave mange på en gang, da det ikke tager specielt meget mere tid at lave mange, kontra få.

Hjemmelavede kartoffelchips

Sværhedsgrad
Udbytte
1 portion
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
30 minutter
Ingredienser
  Olie (neutral - til stegningen)
  Salt
Vejledning

Skær tynde skiver af kartoffel på et mandolinjern - pas på fingrene :-) Skær gerne så tyndt som overhoved mulig.

Først handler dem om at få stivelsen ud af kartoflerne, så de let kan blive sprøde.

Lav 3 skåle med lunkent vand.

Vask først kartoffelskiverne i den ene. Vandet bliver grumset i farven. 

Så skal de over i skål nr. 2 og vaskes. Vandet vil blive mindre grumset denne gang.

Til sidst skal de så over i den sidste skål og vaskes (vandet vil næsten ikke tage farve/blive grumset). 

Dryp/dup kartoffel skiverne af på et rent viskestykke, imens olien varmes op til 170 grader - du kan selvfølgelig med fordel bruge en frituregryde.

Kom lidt kartoffel skiver i ad gangen og steg gyldne. Hvis der kommer for mange i ad gangen, vil temperaturen falde for meget og det vil tage lang tid at lave chips. Bliver olien for varm, vil de branke og blive bløde i midten. Kommer olien op på 190 grader eller mere, “brænder” olien og den skal kasseres og der skal varmes en olie op.

Tag dem op når de er klar og placer dem på fedtsugende papir. Dup dem forsigtigt tørre/fri for olie på oversiden og krydr med salt og evt. andre krydderier.

Opbevar dem i en lukket beholder med køkkenrulle i toppen af bøtten.

Hjemmelavede kartoffelchips

Læs også
Alt du skal vide om kartoflen
Artikel
Redaktion
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier