
Opskrift på grillet spidskål med bærsovs
Friske danske spidskål er det dejligt tilbehør til en grillaften, men spidskålet kan sagtens stå alene som en forret eller frokost.
Vores opskrift er tænkt som en forret eller en frokost til 4 personer.

Grillet spidskål med bærsovs
Ingredienser
- 1 stk. Spidskål
- 1 tsk. Salt
- 0.5 deciliter Olie Vi brugte hø-røget rapsolie
- 1 tsk. Citronsaft
- 0.5 tsk. Peber
- Krydderier Blanding af estragon, salt og peber
- 2 deciliter Bærsovs
Sådan gør du
- Sørg for at grillen er rygende varm inden kålene kommer på.
- Vi brugte en gasgrill til denne opskrift, så derfor valgte vi en hø-røget rapsolie for at få lidt røgsmag ind i retten.
- Bland citronsaft, salt, peber og olien i en lille skål.
- Del spidskålet i 4 stykker, først ved at halvere det på langs og gøre det samme igen.
- Pensl de to inderstykker med olie/citronblandingen, det gør at spidskålet får hurtigere stegeskorpe på grillen.
- Steg kålet på et af de to inderstykker i 4 minutter for derefter at stege det igen i 4 minutter på den anden inderside.
- Skru ned for grillen og giv det 5-7 minutter mere på bagsiden ved lavere varme.
Bærsovs
- Brug 2 dl af bærsovsen. Sigt det igennem en finmasket sigte og tilsæt estragon, salt og peber.
- Hæld det ned i en sifon og giv det 2 skud med patroner. Lun blandingen i en sous vide/vandbad ved cirka 55 grader i 15 minutter.
Servering
- Drys lidt estragonblandingen henover spidskålet og server sammen med et lille stykke citron og 2 skefulde bærsovs.