fbpx ✅Glutenfri pølsehorn🌭 | opskrifter | GastroFun.dk

Glutenfri pølsehorn

Glutenfri pølsehorn
Beskrivelse

Jeg kan ikke tælle hvor mange gange, jeg har stået med en glutenfri dej og forsøgt at lave pølsehorn - men i stedet endt med lige så meget klistret dej på hænderne som rundt om pølserne! Hvis du har prøvet at arbejde med en glutenfri dej, ved du, hvad jeg mener…

Glutenfri dej er mere klistret og mindre sammenhængende end dej med gluten. Og det gør det besværligt at lave pølsehorn og andre deje, som skal arbejdes med.

Jeg har udviklet Strukturmetoden, som kompenserer for den effekt, som gluten har i en almindelig dej. Det betyder, at du kan lave et brød, der har samme flotte struktur med lufthuller, som et almindeligt brød. Og ikke mindst en dej, som du let kan lave glutenfri pølsehorn af, fordi den kan rulles med en kagerulle uden at klistre!

Opskriften er fra bogen Knæk Koden til Glutenfrit Brød.

Udbytte
24 små stk.
Forberedelsestid
1 time, 45 minutter
Tilberedelsestid
15 minutter
Tid i alt
2 timer
Ingredienser
5 dl Vand (håndlunt)
25 g Gær
2 spsk fiberHusk
1 tsk Salt
1⁄2 dl Olivenolie
100 g Majsmel
  Opskriftsgruppe (Pensling/drys)
  Olie (eller æg til pensling)
  Flagesalt (eller kerner til drys)
Vejledning

Start med at tage pølserne ud af køleskabet, så de ikke er kolde, når de kommer i dejen.

Rør gær ud i vand og tilsæt derefter FiberHUSK. Rør på maskine ved høj hastighed, indtil fibrene gelerer og bliver til en rigtig tyk gelémasse. Lad fibermassen hvile i 10 minutter.

Bland imens de forskellige meltyper sammen. Når fibermassen har trukket, tilsættes salt og olie. Tilsæt derefter mel lidt ad gangen, mens du rører ved medium hastighed på røremaskinen. Vær sikker på, at alt melet når at blive æltet ind i dejen, inden du fylder mere mel på.

Når alt mel er tilsat, skal dejen æltes ved høj hastighed i 8-10 minutter.

Lad dejen hæve i 20 minutter.

Efter hævning deles dejen i tre. Rul hver del fladt ud på bordet i en cirkel med en tykkelse på ca. ½ cm. Brug gerne en lille smule mere mel (fx rismel), hvis dejen er klistret eller svær at rulle ud.
Skær cirklen ud i 8 trekanter og rul pølserne ind i dejen. Det er vigtigt, at pølserne har stuetemperatur, så dejen hæver mest muligt.

Sæt pølsehorn til hævning i 30 minutter. Efter hævning pensles de med olivenolie eller æg og drysses med flagesalt og evt. kerner.

Varm ovnen op til 230 g varmluft og bag pølsehornene i ca. 15 minutter.

Source

Opskriften er fra bogen Knæk Koden til Glutenfrit Brød.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Med eller uden gluten?
Artikel
Redaktion
Glutenfri burgerboller
Opskrift
Karina Baagø - Glutenfri Familie
Glutenfri boller
Opskrift
Karina Baagø - Glutenfri Familie