fbpx ✅Glutenfri boller | opskrifter | GastroFun.dk

Glutenfri boller

Glutenfri boller
Beskrivelse

Glutenfri havreboller er en af de absolut mest populære opskrifter fra Knæk Koden til Glutenfrit Brød og fra mit glutenfri bagekursus. De er sådan nogle glutenfri boller, som hele familien gider at spise! Og endda sådan nogle glutenfri boller, hvor man overhovedet ikke skal nøjes eller føle sig snydt, fordi man spiser glutenfrit.

Havrebollerne er bagt efter Strukturmetoden og det er netop metoden, der giver bollerne den gode smag og lette, luftige konsistens.

Bollerne er rigtig nemme at bage!

Udbytte
12 stk.
Forberedelsestid
50 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 20 minutter
Ingredienser
6 dl Vand (håndlunt)
50 g Gær
3 spsk fiberHusk
1 tsk Salt
50 g Smør (½ dl olivenolie)
1 dl Havremel (glutenfri)
  Glutenfri havregryn (til topping)
Vejledning

Rør gær ud i det håndlune vand og rør derefter fibre i på høj hastighed på røremaskinen.

Rør nogle minutter, indtil fibermassen er meget tyk, og lad den derefter hvile i 10 minutter.

Bland al melet sammen.

Når fibermassen har hvilet i 10 minutter, tilsættes olie eller smør og salt.

Mel tilsættes lidt ad gangen, mens du rører dejen.

Vær opmærksom på ikke at komme for meget mel i ad gangen.

Når alt mel er tilsat, røres dejen godt igennem på høj hastighed i 8-10 minutter.

Lad dejen hæve med et viskestykke eller film over i 20 minutter.

Form dejen til boller, dyp oversiden af hver bolle i havregryn og lad dem efterhæve overdækket på pladen i 30 minutter.

Varm ovnen op til 230 grader varmluft og bag bollerne i ca. 20-30 minutter afhængig af din ovn.

Bollerne er først færdige, når de har en dyb, hul lyd, når du banker dem under bunden.

Source

Opskriften er fra Knæk Koden til Glutenfrit Brød, hvor du også bliver guidet trin for trin igennem Strukturmetoden.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også
Med eller uden gluten?
Artikel
Redaktion
Glutenfri burgerboller
Opskrift
Karina Baagø - Glutenfri Familie
Glutenfri pølsehorn
Opskrift
Karina Baagø - Glutenfri Familie