Gastrik med palmesukker

Indsendt af Anette tor, 14/06/2018 - 11:08
Billede
Gastrik med palmesukker
Description

En af det franske køkkeners hemmelighed. Denne karamelliserede eddikesirup er genial til at få en sauce, gryderet eller sovs til at smage af mere. Gastrik er typisk lavet af sukker og eddike. I denne udgave har vi valgt af bruge palmesukker i stedet for almindelig sukker. 

Gastrikken giver både bitterhed, sødme, syre og frugtighed til din ret, så den er ofte det første vi putter i vores sauce når vi har svært ved at ramme en god smag.

Udbytte
2 Deciliter
Foreberedelsestid
5 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
125 g Palmesukker (Kan erstattes af alm sukker)
2 1⁄2 dl Æbleeddike
Vejledning

Gastrik

Sæt en tykbundet gryde over ved middelhøj varme (på mit komfur er den på 10 på en skala fra 1-14).

Kom palmesukkeren i gryden og lad det smelte og blive gylden. Du må ikke røre i gryde mens det smelter. Vær tålmodig, det kan sagtens tage 10 minutter om at smelte.

Tilsæt eddiken når det er smeltet. Når den er tilsat, vil det boble op. Pas på det ikke rammer dig og hold ikke hovedet ind over gryden.

Skru ned på middel varme (6-7) og lad gastrikken småkoge i 15-20 minutter.

For at sikre at alt palmesukkeret bliver opløs, giv så lige gryden et lille sving et par gange. Skulle du komme til at rører i gryden, er skaden ikke så stor.

Når al palmesukkeret er opløst, hældes gastrikken på en skoldet flaske. 

Gastrikken virker måske meget tynd, men når den bliver kold, vil den tykne.

Perfekt til at tilsmage saucen eller gryderetten.

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier