fbpx ✅Frikadeller | opskrifter | GastroFun.dk

Frikadeller

Frikadeller
Beskrivelse

Lune, saftige og super nemme frikadeller.

Dunser, deller, frække deller eller kødboller - kært barn har mange navne.

Om du foretrækker dine med eller uden løg, med eller uden rasp, med eller uden kød - eller noget helt fjerde - så er lune dunser noget, der får de fleste danskeres hjerter til at banke ekstrahurtigt.

Disse er helt klassiske og lavet på svinefars. Og så er de bare gode og utroligt nemme at lave!

Udbytte
25 Stk
Foreberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
35 minutter
Ingredienser
900 g svinefars
2 spsk Groft salt
2 Løg (Revet)
2 spsk Hvedemel
2 Æg
Vejledning

Find din røremaskine frem.

Kom fars og salt i røreskålen.

Kør maskinen i 5-7 minutter til massen er godt rørt sammen.

Riv løget.

Tilføj løg, hvedemel, peber og æg til farsen.

Lad maskinen røre i yderligere 5 minutter.

Lad farsen hvile ved stuetemperatur i 30 minutter.

Tænd for komfuret på lidt over middelvarme (jeg tændte vores på 9-10, og vores komfur går fra 1-14).

Mine frikadeller fik cirka 4 minutter på hver side.

Hold evt. de færdigstegte deller lune i et ildfast fad i ovnen ved 100 grader almindelig over- og undervarme.

Servér for eksempel med kartofler, persillesovs og dampet grønt .

Frikadeller

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier
Læs også