Franske vafler

Franske vafler
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 13:21
Beskrivelse

Dejlig opskrift på franske vafler (eller Fransk vaffel som det hedder i det sønderjyske).

Kagen er en del af det klassiske og kendte sønderjysk kaffebord.

Vi har opskriften fra bogen: "Sønderjysk kaffebord - 100 år efter genforeningen", skrevet af Morten Skærved.

Opskriften giver 8-10 vafler, afhængig af størelsen.

Sværhedsgrad
Udbytte
8 stk.
Forberedelsestid
1 time, 30 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
1 time, 40 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Dej)
150 g Smør
250 g Hvedemel
1⁄2 dl Vand
2 dl Sukker (cirka)
  Opskriftsgruppe (Creme)
75 g Flormelis (1 1/2 dl)
Vejledning

Hak smørret i melet og smuldr det med fingrene, til blandingen er jævn.

Tilsæt vand og saml dejen hurtigt uden at ælte den for meget.

Form dejen til en pølse – ca. 5 cm i diameter.

Pak den ind og læg den i køleskabet i minimum 1 time.

Rør imens æggeblomme, smør og flormelis sammen.

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og rør dem i cremen.

Stil cremen på køl.

Tag den ud i stuetemperatur, ca. ½ time før den skal bruges.

Skær pølsen i ca. 1 cm tykke skiver – 16-20 skiver.

Drys sukker på bordet.

Læg en skive på sukkeret og rul den oval – den skal være ca. 0,5 cm tyk.

Læg evt. et stykke bagepapir mellem dej og kagerulle, hvis dejen sidder fast på kagerullen.

Læg vaflerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 8-10 minutter ved 180 °C – sukkeret skal begynde at karamellisere på vaflernes kanter.

Lad dem køle af og læg dem sammen to og to med smørcremen.

Noter

Variation:

Vaflerne kan også lægges sammen med flødeskum pisket af 2½ dl piskefløde tilsat 1 spsk flormelis og kornene fra ½ vaniljestang.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier