fbpx 🍞Franskbrød | opskrifter | GastroFun.dk

Franskbrød

Franskbrød
Sidst ændret:
Tirsdag den 1. oktober, 2019 - 12:34
Beskrivelse

Efter at have eksperimenteret med surdej i en længere periode (se for eksempel denne opskrift på et supergodt surdejsbrød), fik jeg faktisk lyst til at prøve at lave mit helt almindelige formfranskbrød igen.

Jeg kunne dog ikke HELT slippe surdejsbrødets gode hævning/form, så jeg prøvede at forme og ridse brødet på samme måde her.

Franskbrød

Meget pænt, ikke? Herunder får du opskriften!

Sværhedsgrad
Udbytte
1 franskbrød
Forberedelsestid
1 time, 15 minutter
Tilberedelsestid
30 minutter
Tid i alt
1 time, 45 minutter
Ingredienser
25 g Gær (eller 1 spsk. tørgær)
14 g Sukker
27 g Olie (smagsneutral)
700 g Hvedemel
1⁄2 l Vand
Vejledning
  1. Kom gær, sukker, salt, olie og vand i en røreskål.
  2. Rør det sammen på en røremaskine eller ved håndkraft.
  3. Tilsæt melet lidt efter lidt undervejs, indtil dejen er blevet smidig og glat.
  4. Dæk skålen til med et viskestykke og lad dejen hæve i 30 minutter.
  5. Hæld dejen ud på et bord drysset med mel.
  6. Form nu dejen indover sig selv: Gør det i alt fem gange, indtil brødet er stramt.
  7. Klem dejen sammen ved samlingen.
  8. Læg brødet med samlingen opad.
  9. Sæt nu brødet til hævning i 30 minutter.
  10. Sæt dit bagestål i ovnen.
  11. Tænd ovnen på 250 grader varmluft.
  12. Lad bagestålet varme op med ovnen.
  13. Tag nu en spids kniv og læg et 2 - 3 centimeter dybt snit ind i brødet på den lange led. Det er i dette snit, brødet hæver "ud ad", mens det bager, hvilket skaber den flotte form. Læg eventuelt nogle mindre, skrå snit også, som jeg gjorde (se mit brød til sammenligning). Disse små snit skal ikke være særligt dybe.
  14. Drys mel ovenpå brødet. Melet sikrer, at skorpen bliver lækkert sprød uden at blive brændt.
  15. Sæt forsigtigt brødet i den nu opvarmede ovn.
  16. Bag først brødet i 10 minutter.
  17. Skru herefter ned på 200 grader varmluft og bag brødet i yderligere 20 minutter.
  18. Tag herefter det færdigbagte brød ud af ovnen og sæt det til afkøling på en bagerist, inden det skæres i skiver

Franskbrød

Kategori

Se f.eks. hvordan du folder franskbrødsdej her:

 

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Franskbrød
Opskrift
Anette
Brødbagning
Artikel
Thomas
Gær og bagning
Artikel
Redaktion
Surdejsbrød
Opskrift
Anette