Finskbrød

Finskbrød
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 12:52
Beskrivelse

En klassisk småkage, som er populær i julen og de fleste kender den som noget deres bedstemødre har bagt.

Vi har opskriften fra bogen "Småkager", hvor forfatteren Louisa Lorang skriver følgende om opskriften:

"Det er en kunst at få så meget sukker og så mange hakkede mandler som muligt til at hænge fast på finskbrødene, men med 50 stk. skal du nok lære det hen ad vejen. Det er nemlig det bedste med super meget knas."

Sværhedsgrad
Udbytte
50 stk.
Forberedelsestid
50 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
1 time
Ingredienser
200 g Smør
250 g Hvedemel
50 g Sukker
1 knsp Salt
  Opskriftsgruppe (Topping)
1 Æg
1 spsk Vand (koldt)
50 g Mandler (hakkede)
Vejledning

Skær smørret i tern, og bland det med mel og sukker og salt, til dejen er samlet.

Du kan gøre det i hånden eller komme det hele i en foodprocessor og lad den gøre arbejdet for dig.

Pak dejen i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i 30 minutter.

Tag dejen ud og tril den til fingertykke pølser, skær dem i 3-4 cm lange stykker, eller form dem til små, rustikke stykker.

Fordel stykkerne på bageplader med bagepapir.

Tænd ovnen på 180 grader.

 

Topping

Pisk æg og vand sammen, og pensl finskbrødene med æggestrygelsen.

Bland mandler og perlesukker sammen, og drys det på kagerne.

Bag finskbrødene i ovnen i 8-10 minutter, og lad dem køle af på en rist.

Noter

TIP: Opbevar finskbrødene i en kagedåse, tørt og ikke for varmt.

Kilde

Foto: Anders Schonnemann


Bogen Småkager

Bogen kan købes her.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier