Fantasi småkager

Fine og hyggelige 2 farvede småkager, der kan laves med lige det mønster eller udstikker du selv har lyst til.
De to småkagedeje er hhv. med vanilje og kakao, så alle børn kan være med her.
Vi har opskriften fra bogen: "BAGEEVENTYR Bagning med børn", hvor grundtanken er at opskrifterne er så superlette at børn og forældre nemt kan lave dem sammen.
Opskriften giver 10 stk. af hver farve.
VANILJESMÅKAGEDEJ
Smuldr hvedemel, flormelis, blødt smør, vaniljesukker og salt, til det minder om brødkrummer.
Saml dejen hurtigt med æggeblommen.
Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet.
Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, så den køler hurtigere, og læg den på køl i mindst 30 minutter.
KAKAOSMÅKAGEDEJ
Smuldr hvedemel, kakao, flormelis, blødt smør og salt, til det minder om brødkrummer.
Saml dejen hurtigt med æggeblommen.
Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet.
Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, så køler dejen hurtigere, og læg den på køl i mindst 30 minutter.
I ØVRIGT
Ælt hver af de to portioner dej kort sammen, og udrul dem herefter i ca. 4 mm’s tykkelse på et bord let drysset med mel.
Udstik 16 små bunde (6 cm i diameter).
Udstik herefter en midte på dem alle ( jeg bruger et hjerte, en stjerne og en blomst som midte), og byt midterne, så kakaosmåkagerne får en vaniljemidte og omvendt.
Placér småkagerne på en bageplade med bagepapir.
Pensl dem med lidt æggeblomme.
Bag småkagerne ved 190 grader varmluft i 10-12 minutter.
Lad dem køle af.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.