fbpx 🍮Crème brûlée | opskrifter | GastroFun.dk

Crème brûlée

Crème brûlée
Sidst ændret:
Torsdag den 24. oktober, 2019 - 12:21
Beskrivelse

Creme brulee er en skøn dessertklassiker fra det franske køkken.

Den er silkeblød, let og mild - og lækker!

Og så kan du eksempelvis pynte den med frisk frugt efter eget valg.

Creme brulee skal laves i god tid inden servering, da de skal stå og køle helt ned i køleskabet, efter de har været i ovnen.

Det tager som minimum tre timer for dem at blive helt kolde, så du kan også vælge at lave dem dagen i forvejen. Så kan de stå på køl natten over.

 

Creme brulee opskrift

Sværhedsgrad
Udbytte
4 personer
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
45 minutter
Hviletid
3 timer, 35 minutter
Tid i alt
4 timer, 35 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Vaniljecreme)
1 dl Sukker (godt og vel)
7 Pasteuserede æggeblommer (eller 2 1/2 deciliter)
  Opskriftsgruppe (karamellisering)
1 dl Sukker (godt og vel)
Vejledning

Vaniljecreme

  1. Vaniljestangen flækkes på langs.
  2. Vaniljekornene skrabes ud på skærebrættet med en urtekniv.
  3. Kornene skilles ad ved at lidt af sukkeret presses ned i kornene´med knivens flade side mod skærebrættet. Kniven "køres" lidt rundt oveni kornene, så de skilles ad.
  4. Vaniljesukkeret røres nu grundigt sammen med sukker og æggeblommer i en skål.
  5. Piskefløden hældes i en gryde og sættes på komfuret. Den udskrabede vaniljestang kommes også med i gryden.
  6. Piskefløde med vaniljestang opvarmes til 90 °C.
  7. Herefter tages gryden af komfuret.
  8. Fire små ramekinskåle lægges på frost, så de bliver godt nedkølet. Mine skåle er Ø 9 centimeter.
  9. Den stadigt varme piskefløde tilsættes lidt efter lidt til æggesnapsen under piskning. Det får blommerne til at legere en anelse.
  10. Den lune creme hældes nu tilbage i gryden.
  11. Gryden sættes på komfuret ved medium blus.
  12. Lad cremen varme op til akkurat 80 °C, imens der hele tiden piskes.
  13. Gryden tages herefter af blusset og sættes til afkøling i 30 minutter. Kan kan blot lade den stå på eksempelvis en bordskåner på køkkenbordet.
  14. De nu iskolde ramekinskåle tages ud af fryseren og stilles ligeledes på køkkenbordet, imens gryden/cremen køler af. Der vil dannes lidt skum på toppen af cremen, som fjernes, når de 30 minutter er gået.
  15. Ovnen tændes på 110 grader almindelig over-/undervarme.
  16. Det øverste lag af skummet fjernes med en spiseske fra den nedkølede creme.
  17. Cremen røres roligt igennem, så vaniljekornene fordeles godt i cremen.
  18. Cremen fordeles efterfølgende i de kolde ramekinskåle.
  19. Ramekinskålene sættes på en bageplade med god afstand imellem sig.
  20. Bagepladen sættes i den forvarmede ovn.
  21. Skålene med cremen bages i cirka tre kvarter eller indtil den har sat sig. Du tjekker cremen ved at give den et ganske let tryk på overfladen - de skal give lidt efter.
  22. Bagepladen tages herefter ud af ovnen, og skålene sættes på køl, indtil de er helt afkølede.

 

Karamelisering

  1. Sukkeret fordeles oveni hver skål, når de er helt kolde. Sukkerlaget skal dække overfladen af cremen men være ganske tyndt.
  2. Hver skål karamelliseres med en creme brulee brænder/gasbrænder og sættes herefter til afkøling, så sukkeret er stivnet, inden de serveres.

Velbekomme.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier
Læs også
Creme Brûlée
Opskrift
Per Asmussen