fbpx Citronfromage🍋✅ | opskrifter | GastroFun.dk

Citronfromage

Citronfromage
Beskrivelse

Citronfromagen er bare en klassiker og vi har alle et forhold til den. Om det er 90'ernes forsamlingshusudgave, den fra din mormor eller en du altid har fået når dine forældre havde gæster. Den er syrlig og sød og smager dejligt.

Udbytte
6 Portioner
Foreberedelsestid
24 timer
Ingredienser
2 Citroner (Skal være usprøjtede da både skal og saft skal bruges)
4 Husblas (Blade)
3 spsk Sukker
Vejledning

Start med at lægge de 4 blade husblas i blød i koldt vand.

Riv skallen fra citronerne i en lille skål og sæt det til side. Sørg for at det kun er den gule skal der kommer med, da den hvide er bitter.

Pres citronerne for saft og kom saften op i en lille gryde. Varm citronsaften op til middelvarme. Når den er håndvarm, vrides husblassen fri for vand og kommes i gryden. Rør rundt indtil husblassen er opløst. Når den er opløst, skal den revne citronskal op i gryden og gryden skal sættes til side, for at afkøle imens resten at ingredienserne gøres klar.

Det er en god ide at bruge en elpisker til den næste del.

Kom piskefløde op i en skål og pisk fløden til en let skum. Pas på at flødeskummen ikke bliver overpisket. Den skal kun lige kunne lave små toppe. Sæt skålen til side

Del æg i æggehvider i en skål og æggeblommer i en anden skål.

Tag skålen med æggeblommer og tilsæt sukker og pisk til en lækker og lidt sej æggesnaps. Æggeblommerne vil blive lyse og luftige. Sæt derefter skålen til side.

Tag skålen med æggehvider og pisk dem stive (til skålen kan vendes på hovedet uden at æggehviderne falder ud). Pisk æggehviderne sidst, for at undgå at de står for længe og får det for varmt. De piskede æggehvider kan godt dele sig, hvis de står for længe. Det upiskede æggehvider vil bundfalde og gøre at din fromage skiller.

Tag skålen med de piskede æggeblommer frem igen og pisk dem let igen, hvis æggeblommerne er faldet lidt sammen.

Sigt citronsaften ned i skålen med de piskede æggeblommer og pisk citronsaft og æggeblommer godt sammen til en homogen/ensartet masse.

Vend nu forsigtigt den let piskede flødeskum i æggemassen lidt ad gangen, vend rund i massen til der ikke er flere klumper.

Tag skålen med de stivpiskede æggehvider frem og kom nu massen med æggeblommer, citronsaft og flødeskum op i skålen til de stivpiskede æggehvider og vend det forsigtigt sammen til en homogen massen.

Anret i 6 portionsglas og sæt på køl natten over.

Når de lækre og afkølede citronfromager skal serveres, kan de f.eks. pyntes af med friske hindbær, nøddecrunch eller en lækker marengs der brændes let på toppen.

Vores udgave (billederne) er med brændt marengs og brændt hvid chokolade. 

Citronfromage

En lækker og let dessert, der vækker minder og glæde og barndomsminder hos de fleste.

Citronfromage

Kategori

Mad

Sværhedsgrad
Sociale medier