Chokoladekage med krymmel

Jeg lavede denne “Fasterkage” til min niece og nevø, og den blev i dén grad godkendt. Jeg kunne desværre ikke tage et billede i skoven, hvor vi spiste den, så jeg fik kun lige et billede, inden vi kørte hjemmefra. Tænker ikke det er sidste gang, den bliver lavet!
Både børn og voksne var begejstrede - den er på ingen måder tør! 😊
Den er også perfekt at have med til kollegerne på kontoret eller hvis ungerne skal have kage med i skole eller i børnehaven. En bradepande er nok til cirka 20 personer.
Chokoladekage med krymmel opskrift
Kage
-
Start med at tænde ovnen på 180 grader almindelig ovn.
-
Læg et stykke bagepapir i bradepanden.
-
Slå æggene ud i en skål og tilføj mælk og olie. Pisk det sammen.
-
Hæld mel, sukker, kakaopulver, vaniljesukker, natron og bagepulver i en ny skål og tilføj salt. Bland det sammen.
-
Sigt den tørre blanding over i blandingen af æg, mælk og olie.
-
Rør den friskbryggede kaffe sammen med dejen. Dejen skal være helt jævn.
-
Hæld dejen over i bradepanden og brug bagsiden af en spiseske til at glatte overfladen ud med.
-
Sæt kagen i den forvarmede ovn og lad den bage i cirka 25 minutter. Bagetiden afhænger af ovnen, men kagen skal være gennembagt og give lidt efter, når du trykker let ovenpå den.
-
Tag den færdigbagte kage ud af ovnen og lad den køle af.
Glasur og pynt
-
Hak chokoladen fint på spækbrættet og kom den over i en skål.
-
Varm piskefløde og den lyse sirup op i en gryde og tag gryden af varmen, lige inden det begynder at koge.
-
Hæld blandingen over den hakkede chokolade og lad det stå i et par minutter, inden du rører rundt i det med en dejskraber: Rør rundt i midten af skålen, indtil blandingen er helt homogen og blank.
-
Fordel chokoladeglasuren udover den afkølede chokoladekage og drys til sidst med tivolikrymmel.
-
Sæt chokoladekagen i køleskabet i minimum 60 minutter og servér.



Har du selv prøvet denne opskrift?
Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.
Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?
Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.