Burger

Indsendt af Per ons, 25/04/2018 - 10:38
Underrubrik
Grillet bøf af krogmodnet/dryaged oksekød
Billede
Burger
Description

Burger på grill. Burgerbøfferne er lavet af hjemmehakket, 60 dages krogmodnet/dryaged oksespidsbryst/bov og stegt på grillen. 

Baconen er tørsaltet, røget og krogmodnet i 30 dage.

Udbytte
2 Portioner
Foreberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
8 minutter
Tid i alt
38 minutter
Ingredienser
400 g Hakket Oksekød (2 x 200 grams krogmodnede/dryaged burgerbøffer)
  Krydderier (Salt og peber)
2 Boller (Burgerboller)
  Syltede rødløg (Efter smag)
100 g Spidskål
4 skv Bacon
2 spsk Ketchup
Vejledning

Denne frokost baconburger er baseret på rester og derfor meget simpel at lave.

Når vi laver burgerbøffer, burgerboller og bacon laver vi altid store portioner og putter det vi ikke skal brugere i fryseren til et nemt måltid en anden dag.

Derfor er det første du skal gøre at tage 2 bøffer, 2 burgerboller og 4 stykker bacon op om morgenen. Hvis det skal være klar til frokosttid, så lad det stå på køkkenbordet, hvis det først er til aftensmaden, så læg bøfferne og baconen i køleskabet og tag det ud en time før du skal bruge det.

Start med at tænde din grill, så du er sikker på at den er varm når bøfferne skal på.

30 minutter før du skal spise tager du spidskålet ud af køleskabet og snitter det fint. Læg det i en skål med isvand og lad det stå indtil et par minutter før serveringen. Der skal kålen sigtes fri og tørres for vand.

Sprødsteg baconen på en pande (eller foliebakke på grillen) og læg det på fedtsugende papir.

Vores bøffer er formet i forvejen, så det skal bare drysses med salt og peber og have 3,5 minut på hver side på grillen.

Grillet burgerbøffer

Hvis du har almindelig burgerbøffer (ikke krogmodnet), så skal de have 4,5 minut på hver side.

2 minutter før bøfferne er klar, skal bollerne skæres midt over og ristes på grillen på indersiderne.

Burgerbøf

Smør ketchup på indersiderne af bollerne og læg den ønskede mængde spidskål, syltede rødløg og bacon sammen med din bøf.

Burger

Velbekomme.

 

 

Kategori
Sværhedsgrad
Sociale medier