Opskrift på brunsviger
En lækker og klassisk opskrift på brunsviger, der er sprængfyldt med remonce.
Opskriften er lavet med en Ø24 cm springform.

Servings: Stk
Brunsviger
Ingredienser
- 25 gram Gær Eller 1/2 pakke tørgær
- 15 gram Sukker
- 3 gram Groft salt
- 1 Æg
- 50 gram Smør Smørret skal være blødt
- 1.25 deciliter Mælk
- 275 gram Hvedemel
- 150 gram Smør Til remonce
- 150 gram Brun farin Til remonce
Sådan gør du
- Lun mælken i en gryde til ca. 37 grader. Kom gær og den lune mælk op i en skål og rør gæren ude i mælken, inden sukker, salt, æg , smør og mel røres i. Rør dejen til den er glat og smidig. Beklæd en springform med bagepapir og tryk dejen ud i formen med fingrene.
Lad dejen hæve under et viskestykke i 30 minutter.
Imens dejen hæver, kommes smør og brun farin og i en lille gryde og smeltes sammen ved svag varme, husk at rør i remoncen løbende, så den bliver en homogenmasse.
Sæt remoncen til side indtil dejen er hævet færdig.
Tænd ovnen på 200 grader.
Når dejen har hævet, laves der huller i dejen med fingerne. Kom lidt vand på fingerspidserne og prik huller i dejen.
Hæld remoncen hen over kagen og sørg for at den kommer godt ned i alle huller.
Kom kagen ind i ovnen og bag den i 20-25 minutter nederst i ovnen ved 200 grader almindelig ovn.
Tag kagen ud af ovnen og frigør kagen fra springformen. Lad kagen køle af på en bagerist.
Kagen er klar til servering
